BTs Peter Fredberg sætter fokus på ultra-trail. Det er ikke nogen stor sport i Danmark, men det er let at forstå løbere, der er grebet af den
Han havde underpræsteret i forhold til egne forventninger og var dybt skuffet, da han efter 19 lange og pinefulde timer i bjergene kom i mål i Chamonix i The North Face Ultra-Trail du Mont-Blanc.
Da han havde sundet sig og genfundet humøret, skrev han på sin hjemmeside:
- Kom i tanke om en cykelrytter, der fortæller en journalist, hvordan det er at køre Paris-Roubaix.
'Det er koldt, vådt og blæsende. Man skider i bukserne og lider på de mange pavéer', siger han. 'Så du skal altså ikke med næste år', spørger journalisten. 'Jo, selvfølgelig. Det er jo verdens hårdeste cykelløb'.
Og naturligvis skal Moses Løvstad også løbe det legendariske UTMB i sidste weekend i august 2013. Når nu bjerget er der.
For at få et af de 2.300 startnumre i det 168 kilometer lange alpeløb med 9.600 højdemeter opad er der en ikke uvæsentlig detalje, der skal opfyldes. Man skal have løbet mindst tre lange bjergløb efter et særligt pointsystem og derefter vinde en lodtrækning. Kun en brøkdel af ansøgerne bliver lukket ind i det magiske univers, bjergene er, så Moses krydser fingre. Tidsgrænsen i ”the race of all the superlatives” er 46 timer.
Da denne signatur i dyb respekt for præstationerne i bjergene fra sidelinjen fulgte den tiende udgave af verdens største og mest prestigefulde ultra-trail, var man for tredje år i træk svært uheldige med vejret på Mont Blanc-massivet.
På grund af storm, isnende kulde, sne, tåge, regn og dyb mudder (og meget af tiden i buldrende mørke) var trailløbernes svar på VM af sikkerheds grunde forkortet til 103 kilometer. Man måtte således opgive at løbe ind i Italien og Schweiz. Det havde været livsfarligt.
- Det var et antiklimaks, at ruten blev ændret, selv om vi de sidste dage op til løbet havde set det komme. Men det var en rigtig beslutning. Vejret er en alvorlig sag i bjergene. Man skal have respekt for det, siger Moses Løvstad.
Ultra-trail er en lille sport i Danmark, men flere og flere fascineres af kampen mod terrænet og den ultimative udfordring. Det eneste ultra-trail på dansk grund er Tejn IFs Salomon Hammer Trail på Bornholm over 100 miles. Løbet gælder som kvalifikation til UTMB. Moses Løvstad blev i 2012 nr. 2.
- Selv om jeg er et konkurrencemenneske, er målet ikke selve tiden og kampen mod andre løbere, men at få en god oplevelse. Det er selve processen, der tæller. Forberedelserne, rejsen, udfordringen, siger han.
Moses Løvstad, 37, er uddannet styrmand og bådebygger og var en periode yachtskipper hos Mærk Mc-Kinney Møller. I mange år konkurrerede han på topniveau i forskellige bådklasser. Han kastede sig senere over windsurfing og var tæt på kvalifikation til OL i Beijing i 2008.
- En dag ude på yachten spurgte Mærsk Mc-Kinney Møller mig, om jeg løb maraton. Nej, så langt havde jeg aldrig løbet. Det skulle De prøve, sagde han. Det endte med, jeg løb mit første maraton i 2005 og gennemførte min første Ironman i 2009. Jeg var ikke hurtig, men opdagede, at jeg var udholdende, siger han.
Tilbage i Chamonix, værtsbyen for de første olympiske vinterlege i 1924. Moses Løvstad havde frosset i bjergene og oplevet nogle af sine værste timer, men som han siger:
- Det var også lærerigt, og jeg kommer tilbage bedre forberedt og tager revanche. Selv om jeg allerede efter 25 kilometer mærkede, at det ikke var min dag, var jeg aldrig i tvivl om, at jeg ville gennemføre. Jeg havde også lovet min søn at komme i mål.
Morten Schrøder, 45, konstruktionschef fra Roskilde, blev bedste dansker i 17 timer og 52 minutter, knap halvanden time hurtigere end Moses Løvstad og Heine Petersen, som fulgtes de sidste kilometer.
- Det var groteske forhold. Man skulle hele tiden passe på. Det var meget svært at se sporet i tågen og regnen. Ordet ”hvorfor” dukker let op, når det føles allermest surt, men også ”jeg skal nok komme igennem", siger Morten Schrøder, som havde sin kone og tre børn med til Frankrig.
- Jeg var tilmeldt sidste år, men tabte lodtrækningen. Og i år, hvor jeg var heldig, blev ruten forkortet. Det var en stor skuffelse for os alle. 100 miles skal prøves en dag.”
I det daglige er Ole Albertsen, 51, Helsingør, strengemager og laver strenge til celloer og klassisk bas. Næppe mange kombinerer en sådan profession med ultra-trail. For nogle år siden gennemførte han det græske Sparthalon over 246 kilometer, og på Mont Blanc løb han for første gang i bjergene.
- Min længste træningstur var 20 kilometer, så forberedelserne har ikke været de bedste, men det var sjovt at prøve. Desværre var det jo ikke den ægte vare på grund af ruteændringen,” siger han efter at have gennemført på 22 timer og 25 minutter.
Ole Albertsen har tatoveret navnene på sine ultra-trails på venstre skulder, men The North Face Ultra-Trail du Mont-Blanc kommer først med i samlingen, når han har løbet alle 168 kilometer.
Man kan ikke undgå at blive grebet af ultra-trail. Mulighederne for at dyrke den ultimative terrænsport i et så fladt land som Danmark er i sagens natur begrænsede. Men at trail har potentiale, dét er sikkert og vist.
Du starter med DHL-stafetten og sætter kilometertallet op. Næste trin er Eremitageløbet. Og måske snupper du en halvmaraton, inden du ryger på den hele. Og hvad så – en Ironman? Du kan også gå direkte til trail. Og det behøver ikke være så ekstremt som i de franske alper.
Har du fået smag for ultra-trail, er her et par gode adresser: