Der er ingen formildende omstændigheder, men til gengæld en masse suverænt skuespil i den amerikanske action-thriller ’Broken City’.

Mark Wahlberg, der også har produceret hele herligheden, spiller den forhenværende NYPD-betjent, der gemmer på en mørk hemmelighed. Russell Crowe lægger krop og sjæl til storbyens succesfulde, men også møgbeskidte borgmester. Og i midten forsøger Catherine Zeta-Jones at spille sine kort rigtigt som borgmesterens understimulerede kone.

Masser af skurke

’Broken City’ er en af den slags sjældne film, hvor der ikke er nogen rigtige helte. Skurke er der til gengæld masser af. Og instruktør Allen Hughes (for første gang uden sin bror Albert) formår at male et på én gang moderne og tidløst sceneri af en storby, hvor de succesfulde beslutninger, der bringer velstand og tilsyneladende harmoni, ikke nødvendigvis også er de moralsk forsvarlige.

Nådesløst spil

Således fanges den skrottede betjent, der nu driver sit eget detektivbureau, i et net, hvor han et godt stykke ad vejen er overbevist om, at han gør det rigtige.

Først for sent indser Billy, at han - som så mange andre - blot er blevet til en brik i borgmesterens nådesløse kamp for at blive genvalgt.

Og da storbyens førstedame advarer ham, er det allerede for sent.

Manuskriptet er dynamisk, men også udfordrende. Og som tilskuer skal man ikke bruge alt for megen tid på at pakke karameller ud eller sende sms til vennerne.

Handlingen tager nemlig flere velovervejede hårnålesving. Men historien hopper aldrig af sporet. Og med en fornuftig blanding af hoved-plot og et par underliggende sidehistorier, føler man sig som tilskuer både stimuleret og respekteret.

Og så er der selvfølgelig skuespillerne... wauw.

Sjældent har man set så led en led karl som Russell Crowes manipulerende borgmester, Hostetler. Med et smil, et klamt klap på ryggen og en tempereret årgangs-whiskysjus hyrer han antihelten Billy til at afsløre konens utroskab. Og dynamikken imellem de to klasseskuespillere er i sig selv alle pengene værd.

Stærkt portræt

Oveni i den fornøjelse leverer Michael Douglas’ kone Catherine Zeta-Jones sit skrøbelige og stærke portræt af storbyens førstedame, der i stille desperation forsøger at holde hovedet oven vande i mandens politiske giftpøl.

Og med speederen i bund kan man ikke gøre andet end at nyde turen frem til den uundgåelige slutning, hvor både helt og skurk må betale sandhedens pris.