Lisby var 90ernes NAVN i den danske underholdningsverden - tv, film, standup. Men til sidst havde Mette ikke rigtigt hjertet med. I 2005 forlod stak hun og manden, Jesper Bæhrenz, af fra berømmelsescentrifugen. Først til London. I 2011 gik turen videre til Los Angeles, hvor de bl.a. arbejder med at skrive tv- og filmmanuskripter. Til efteråret er Mette Lisby for første gang i 12 år tilbage på de danske scener med et nyt stand-up-show. Titlen er ’F*CK, jeg er i fyrrerne’. BT mødte Mette Lisby under en ferie i København.

Det er uhøfligt at tale om en kvindes alder - men det gør du jo åbenbart selv i dit nye show?

- Ja, ja. Det er kommet bag på mig, at jeg pludselig er blevet 45. Ikke fordi jeg ikke vil stå ved min alder. Der er børn i min og Jespers omgangskreds, der er vokset op og har fået tænder, siden jeg var 35. Det var i forgårs, jeg gik ud af HF. Føler jeg. Underligt. Furerne bliver dybere, ikke bare i ansigtet, ha-ha.

Det kunne være værre...

- Det er godt med dig, tak. Jeg har taget en masse valg i mit liv. Det bearbejder jeg i mit nye show.

Et af valgene var at flå sig selv op med rødderne i 2005. Sammen med Jesper. Du var på toppen af din karriere. Hvorfor i alverden det?

- Det, jeg valgte fra dengang, var gentagelserne. Måske toppede jeg for tidligt. Jeg begyndte først som komiker som 24-årig og havde mit første talkshow som 27-årig. Jeg fik en filmhovedrolle (i ’Klinkevals’ og ’Juliane’, red.) som 30-årig. Det er på en måde en tidlig alder at peake. Jeg er ikke typen, der siger, ’fedt, jeg har prøvet det. Nu kan jeg koncentrere mig om at få nyt køkken’.

Passionen er drivkraften

Hvad er din drivkraft?

- Der var én, der skrev at man kan dele mennesker op i to grupper. Nogle arbejder for ego. Andre for passion. Jeg er klart en af de sidste. Jeg brænder for det, jeg laver. Jeg har altid villet det. Allerede som femårig tog jeg ansvar for ting, har jeg hørt. Passionen driver mig hele tiden videre.

Har passionen ikke en ond lillesøster - rastløshed?

- Jo, jeg har lært at bruge min rastløshed rigtigt, efter jeg har mødt Jesper. Han har det på samme måde. Hvis man ikke har én at spejle sin evindelige rastløshed i, bliver det let meget flagrende og flyvsk. Min rastløshed er heldigvis ikke blevet en længsel, fordi jeg har Jesper at dele den med. Uden ham ville jeg nok hurtigt blive meget ensom. Vi flytter os meget. Det kan godt være, at vi er sindssyge, men så er vi det begge to, ha-ha.

Folk dør af berømmelse

Hvori består din og Jespers fælles forståelse?

- Jeg kender virkelig ikke mange, der frivilligt ville opgive at være berømte, som han og jeg gjorde, da vi flyttede til London. Alle, der har prøvet berømmelse synes, at det er lidt fedt. Når de først har brokket sig i fem minutter. Berømmelse har aldrig gjort mig glad eller lykkelig.

Hvorfor ikke?

Berømmelse isolerer dig. Folk forholder sig ikke til den, du er. Men den, de tror, du er. Jeg ser det, når jeg kommer ud for at optræde, og spørger, hvor jeg skal gøre af min frakke. Så griner folk. Det må være en joke. Hun er jo komiker. På den måde er berømmelse lidt, som Spohia Loren engang sagde om at føle sig sexet. 50 pct. er, som du selv føler dig. 50 pct. er som din omverden ser dig. Det har nok altid været lidt svært for mig med dét - som min omverden ser mig.

Er berømmelse farlig?

- I sin yderste konsekvens er folk døde af berømmelse. Elvis f.eks. Jeg så et gammelt udklip forleden, hvor Jesper og jeg blev kåret til Danmarks hotteste par. Den virkelighed er jeg glad for at være på lang afstand af i dag.

Kan stadig nå at få børn

Dit show handler om valg. Har du fravalgt at få børn?

- Ikke helt. Vi kan stadig nå det. Det er stadig en mulighed.

Bliver I i så fald i USA med barnet - for good?

- Ja, det regner vi med. Vi fik green card sidste år. Det er planen. Vi har et fantastisk liv i Los Angeles. Vi bor i verdens skønneste hus i Hollywood Hills. Det er godt nok ved at falde sammen, ha. Nej, vi har det dejligt. Men man ved jo aldrig. Men det ville da ikke ligefrem være en straf at vende tilbage til Danmark engang om mange år.

Alle jager det perfekte

Spændende at se dit nye show. Om du er blevet lidt rusten?

- Ha. Timingen skal nok komme hen ad vejen. Men, du ved, begejstring kan kompensere for meget. Ærligheden, substansen i det, jeg er ikke til form over indhold. Nogle vil spørge, om der overhovedet er et publikum til mig i dag? Det tror jeg på. Det, der er sjovt, er sjovt. Timingen kan måske være bedre. Det er ikke så vigtigt. På den måde er jeg ikke perfektionist. Alle jager det perfekte. Det gælder især for os piger - der er meget stor forskel på at være perfekt og interessant. Perfekte mennesker er uinteressante.

Du ser sikkert en masse ’perfekte’ plastic-mennesker i Hollywood.

- Ja, nogle gange er det helt grotesk. Det mest vanvittige er, at det som regel kun får mennesker til at se ældre ud med de mange ansigtsløftninger.

Skriver film og tv

Hvad vil I egentlig i USA?

- Ja, hvad vil vi egentlig der? Ha-ha. Den amerikanske mentalitet passer os bedre end den engelske. Tiden i London handlede om at øve sig i at optræde på engelsk. Det var en god stepping stone til næste skridt. Lige nu er vi inde i en fase, hvor vi skriver en masse film- og tv-manus.

Vi har en hel del projekter i søen for øjeblikket. Vi sælger optioner - og tjener penge på det - men der er ingen som helst garanti for, at de bliver brugt til noget. Og hvis de gør, kan det tage år, før det bliver realiseret. Der er standup en fed afveksling.

Apropos film. Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor du ikke fulgte op på succesen i ’Klinkevals’.

- Ved du hvad? Jeg har aldrig fået andre tilbud. Aldrig. Så det er da godt, at det aldrig har været min ambition. Det havde da været sindssygt frustrerende at sidde der og vente på, at telefonen ringer. Det var svært at gå ud af et filmstudie efter at have afleveret samtlige sine følelser og lidt til. Så siger instruktøren, ’tak for i dag’. Det var meget underligt. På scenen har du konstant feedback. Det elsker jeg. Derfor glæder jeg mig virkelig til at stå på scenen igen.