En født vinder
Opfindelse: To fædre fik en lys idé.
Opfindelse: To fædre fik en lys idé.
Den ene er socialpædagog, og den anden er cand.scient.pol. Men dagligdagen har ikke specielt meget med deres uddannelse at gøre.
For de to 40-årige århusianske familiefædre Niels Peter Estrup og Kim Barba er idémændene bag et sammenklappeligt babybadekar, som på kort tid storsælger herhjemme og nu også findes i foreløbig 40 lande kloden rundt.
FlexiBath, som badekarret hedder, har hjemtaget innovation- og designpriser i bl.a. Tyskland og Frankrig, og siden de to iværksættere satte babybadekarret i produktion i marts i fjor, er det kun gået én vej: Op.