I weekenden kæmpede flere tusinde frivillige landet over med at sætte valgplakater op under stormen 'Ingolfs' raseren.

Men ikke på Fanø.

Her har de lokale politikere en aftale om, at ingen må hænge plakater op.

»Folk ved godt, hvem vi er. Der er andre måde at kommunikere med borgerne, som vi hellere vil tage i brug. Vi har ikke brug for plakater,« siger Kristine Kaas Krog fra Fanøs lokalliste til TV 2 Syd.

Aftalen har stået på siden 1970'erne, og ingen har indtil videre brudt den.

De lokale fannikke-politikere mener, at de mange valgplakater er grimme, og de vil ikke ødelægge den smukke ø med al den plastik, fortæller de til TV 2 Syd.

Derudover er det ikke ligefrem miljøvenligt med de mange tusinde valgplakater, der er lavet af pap og plastik. Hvilket strider imod Fanøs grønne udtryk.

»Vi skal ikke have alt det pap op og have produceret store plakater. Det er rart, fordi det hele jo alligevel bare skulle brændes efterfølgende. Det ville være for meget,« siger Kristine Kaas Krog til TV 2 Syd.

Ifølge Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har firmaet lasertryk.dk, der trykker valgplakater, trykt op mod 100.000 valgplakater til årets kommunalvalg. Valgplakaterne koster ca. 20 kr. stykket.

Kommunalvalget foregår 21. november, og alle valgplakater skal være nede senest otte dage efter. Men det behøver politikerne på Fanø altså ikke at bekymre sig om.

Valgplakater virker

Forskning viser ellers, at det godt kan betale sig, at hænge plakater op.

(Jørgen Glenthøj har været borgmester i Frederiksberg siden 2009. Han skorter ikke på sine valgplakater.)

Ifølge Videnskab.dk, der lavede en analyse af kommunalvalget i 2009, kan man vinde 12-13 procent internt i partiet, ved at have flere plakater end sin partikollega.

Derudover kan man ifølge DR også hive stemmer på at se godt ud.

»Forskning tyder på, at vi simpelthen er mere tilbøjelige til at sætte kryds ved en kandidat, der i vores øjne er attraktiv,« siger Lasse Laustsen er adjunkt ved Aarhus Universitet til DR.

Og til sidst skal man som kommunalpolitiker håbe på, at man står øverst på stemmesedlen.

»Står man nummer et på listen betyder det, at du får mellem 23 og 30 procent flere stemmer i den interne partikonkurrence, end dem der står længere nede på listen,« siger professor i statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff til videnskab.dk.