Tidligere er papegøjer og kakaduer blevet snuppet i at følge rytmer fra musik – men det er første gang, man har observeret en søløve svinge hofterne.
Søløven Ronan var faktisk bare et forsøgsdyr for et studie i effekten af neurotoksin i algeopblomstring hos sæler, som forskeren Peter Cook fra University of California står for.
Men studiet bevægede sig i en anden retning, da han bed mærke i søløvens vilje til at lære nyt.
I en video hos Videnskab.dk kan du se søløven Ronan danse til 'Boogie Wonderland' af Earth, Wind and Fire, som skulle være hendes yndlingssang.
Inspireret af dansende papegøjer, begyndte han så at træne søløven i at bevæge hovedet i takt til musik.
Efter at være begyndt at træne Ronan, begyndte hun af sig selv at finde takten til musik, hun ikke havde hørt før.
Læs også hos Videnskab.dk: Den sjette sans kan være rytmesansen
Det er en gængs teori, at det med at følge rytmen i musik er forbeholdt arter, der er gode til at efterligne udefrakommende lyde. Den teori kan for eksempel forklare, hvorfor kakaduer og mennesker har evnen til at holde takten.
Men det der med at kunne efterligne lyde, det er søløven Ronan altså ikke god til.
Læs også hos Videnskab.dk: Dyr spionerer mod hinanden
Men trods søløvens ringe stemmeregister, er Ronan alligevel dygtig til at holde rytmen til musik. Og netop det, at Ronan, trods hendes ringe stemmeregister, kan holde takten, udfordrer den anerkendte teori.
Han mener også, at de, der påstår, at dyr ikke har rytmesans – de har simpelthen bare ikke set ordentlig efter.
Andre artikler hos Videnskab.dk:
Er en sang på hjernen en slags tvangstanke?
