En af verdens mest sexede kvinder er mand
Da det vildt populære mandeblad FHM tidligere i år offentliggjorde deres læserafstemning over de 100 mest sexede kvinder i verden, havnede en mand på listen.
Da det vildt populære mandeblad FHM tidligere i år offentliggjorde deres læserafstemning over de 100 mest sexede kvinder i verden, havnede en mand på listen.
Den serbiske fødte androgyne model Andrej Pejic blev nemlig stemt ind på en 98. plads. Og den overraskelse var tilsyneladende for meget for mandebladet, som kommenterede valget i højst nedladende toner.
- Designere kalder ham 'den næste store ting'. Og 'ting' er i denne forbindelse meget passende, kunne man læse på FHMs hjemmeside.
Og kommentaren fortsatte:
- Modellen - der har gradbøjet kønnet - håber, at han en dag kan blive husmodel for Victoria's Secret. Ræk os lige brækspanden, står der og skribenten fortsætter med at beklage, at disse androgyne modeller synes at være den nye trend.