Emil Larsen spillede mindre godt og blev skiftet ud i OBs sidste kamp mod FC Vestsjælland, der sejrede 1-2. Ved udskiftningen blev han pebet ud af egne fans, og efterfølgende kritiserede han dele af OBs fans og sagde blandt andet, at de ikke kunne lide ham, og han ikke kunne lide dem.
Oven på den udtalelse røg Emil Larsen til samtale hos cheftræner Ove Pedersen og sportsdirektør Jesper Hansen.
Og søndag må han så affinde sig med, at han ikke er i startopstillingen mod FC Nordsjælland.
Ove Pedersen har nemlig valgt at placere Emil Larsen på bænken og i stedet satse på disse 11:
Mads Toppel, Haakon Skogseid, Daniel Høegh, Lasse Nielsen, Ari Skulason, Mikkel Desler, Azer Busuladzic, Hallgrimur Jonasson, Rasmus Falk-Spelmann og Thomas Dalgaard.
Hjemmeholdet starter sådan:
David Jensen, Mario Ticinovic, Lasse Petry, Pascal Gregor, Nicklas Mouritsen, Martin Vingaard, Gudmundur Thorarinsson, David Moberg Karlsson, Uffe Bech, Joshua John, Gudjon Baldvinsson.
