Hendes navn er Starcke. Elise Starcke. Hun har ikke »License to kill«, men licens til at være arkitekt. Og tirsdag bliver hun belønnet for heltemodigt at have forhindret et væbnet røveri i at få en tragisk udgang.

Det var lørdag d. 17. september 2011. Klokken var omkring 13. Valgplakaterne hang stadig i lygtepælene efter torsdagens folketingsvalg, og himlen over København var dækket af grå skyer.

Elise Starcke og hendes 12-årige datter kommer gående på fortovet i Holsteinsgade på Østerbro i København. De har lige været ude at handle ind til weekenden, og trækker en cykel med fire fyldte indkøbsposer mellem sig. Elise Starcke har nemlig den ene arm forbundet, fordi hun ugen inden skvattede ned ad trappen derhjemme.

Elise Starcke bor sammen med sin 12-årige datter og 9-årige søn i en lejlighed i Holsteinsgade.

- Da vi kommer gående på fortovet, lægger jeg mærke til en ung sortklædt fyr på cykel, fordi han har hætten trukket helt ned over ansigtet. Men det er jo midt på dagen, fortæller Elise Starcke til B.T.

- Da vi kommer hen til vores opgang, tager vi indkøbsposerne af cyklen og sætter dem på fortovet. Min datter tager to af poserne og begynder at gå op i lejligheden. Jeg parkerer cyklen, og tager de sidste to poser, hvor der er 4 liter minimælk i den ene af dem. Jeg sætter kort poserne fra mig for at finde nøglerne frem. I samme øjeblik lyder det »hjælp, stop ham, han vil stjæle mine penge«. Det er vores søde, hårdtarbejdende, pakistanske købmand, der kommer løbende ud af sin butik med blod ud af munden. Han jager den sortklædte fyr, vi tidligere så på cyklen.

Den unge sortklædte mand sætter sig op på sin cykel og spurter afsted i retning mod Elise Starcke.

- Fanden heller, tænker hun, og giver røverens cykel et velplaceret spark, da han er ud for hende.

Røven falder af cyklen, og kioskmanden kan nå frem og kaste sig over ham.

- Først er jeg bare forskrækket, og ser det som et slagsmål. Men så får jeg øje på, at der også er en kniv. Hænder og kniv hvirvler rundt. Tanker om den unge italiener, der blev knivdræbt dukker op. Samtidig kan jeg høre, at min datter er på vej ned til mig igen, fordi hun har hørt, at der sker noget. Så ser jeg, at kniven peger mod kioskmandens mave.

Da gerningsmanden vender ryggen til, svinger hun posen med de fire liter minimælk mod hans ryg og nakke. Han falder om, og bliver nu hurtigt overmandet af kioskmanden samt en forbipasserende, der sætter sig på ham. To minutter senere er politiet fremme.

- Jeg er ikke specielt modig og kan heller ikke karate. Jeg reagerede bare.

Tirsdag skal Elise Starck sammen med sin kæreste og to børn ind til Københavns politidirektør, Johan Reimann og takkes for indsatsen.

- Det er jeg naturligvis stolt over, men det vigtigste for mig er, at mine børn nu også oplever, at der bliver sat punktum i sagen. Vi har talt meget om, at det er vigtigt at man reagerer, når man oplever noget. Man skal ikke lege superhelt, men alle kan sørge for at der bliver hentet hjælp og grebet ind, siger Elise Starcke.

Kioskmanden måtte en tur på hospitalet med skrammer i hovedet, samt et 10 cm langt sår på halsen, hvor han blev ramt af kniven. Men han var hjemme igen efter et par timer.