Landets skoler åbner i dag med rungende tomme klasseværelser. Fra kommune til kommune og fra skole til skole varierer effekten af KLs lockout – så nogle elever har 15 timer på skemaet, andre har nul timers undervisning.

En times matematik her til formiddag. To timers natur og teknik torsdag eftermiddag. Og en times idræt fredag morgen. Skolebørn og forældre vågner i dag op til en hverdag og et skema smækfyldt med røde overstregninger, når landets skoler slår dørene op til et nyt kapitel i arbejdsmarkedshistorien med lockoutede lærere og tømte skoler.

Men det er meget forskelligt, hvordan de lockoutramte skolers skemaer ser ud. Det afhænger nemlig af hvor mange ledere og tjenestemænd, de har tilbage. Nogle klasser kan se frem til et stort set normalt skema, mens andre kun har sporadiske pletter af undervisning – eller ligefrem et skema, hvor der står aflyst ud for hver enkelt time.

Sofie, der går i 6.C på Hareskovskolen i Værløse i Nordsjælland har et skema, hvor hun kun behøver at sætte sine ben på skolen to timer på én uge. Resten af tiden må hun underholde sig selv derhjemme eller se frem til at komme en tur med på fars kontor.

»Det bliver nogle stille uger for Sofie, hvor hun sikkert kommer til at kede sig enormt,« siger Sofies far, Alex Deichmann Jakobsen.

Familiens yngste, Frida på otte, kan dog se frem til et næsten fuldt pakket skema, fordi hun går i 2. klasse og derfor kan føres tilsyn med af klassens tilknyttede pædagoger. Men det er ikke kun Frida og Sofies hverdag, der kommer til at se anderledes ud første dag efter påsken. Selv om forældrene stadig har en hel arbejdsdag at passe, så påvirker børnenes halve skemaer arbejdsgangen.

»Den tid, min familie går i møde nu, den bliver meget besværlig. Jeg krydser fingre for, at konflikten kun varer cirka en uge. Hvis den løber længere, så bliver det meget irriterende for vores hverdag. Jeg synes i forvejen ikke, at det er i orden, at den her kamp skal ramme mig og min familie,« siger Alex Deichmann Jakobsen. Konfliktramt arbejde

Ud af de mange tusinde lærere, der normalt står med en pegepind foran de traditionelle grønne tavler, er kun 8.241 tjenestemandsansatte lærere tilbage til alle landets skoler. Det svarer til mellem hver fjerde eller femte ansatte. Og selv om det praktisk og logisk ville give mest mening at fordele de tilbageblevne lærere ligeligt, så må tjenestemandsansatte lærere ikke røre ved det arbejde, der er ramt af konflikten.

Inden for de samme skolemure kan én klasse altså risikere ikke at have nogen timer overhovedet, mens parallelklassen kan hænge et stort set fyldt skema op på køleskabet, fordi et flertal af deres lærere er tjenestemandsansatte.

Konfliktens spilleregler er fastsat af Kommunernes Landsforening, der har udformet principperne, fordi det er meningen, at konflikten skal kunne mærkes. Skolerne må derfor heller ikke tilkalde hverken lærervikarer, forældre eller bedsteforældre til at hjælpe med de tomme skemaer, ellers risikerer skolen bøder i millionstørrelse for at afværge en konflikt.

Det er dog meget forskelligt, hvordan de enkelte skoler har valgt at tilrettelægge den undervisning, der er tilbage på køleskabsskemaerne. Ny Espergærde Skole har forsøgt at klumpe de få undervisningstimer sammen, så forældrene ikke skal hente og bringe med 45 minutters mellemrum. Charlotte Delran er mor til Carl Frederik i 0.A og Max i 6.A:

»Jeg bryder mig ikke om, at den ældste skal være så meget alene hjemme. Jeg må forsøge at holde ham beskæftiget med skoleopgaver fra nettet, museumsbesøg og hjælp fra bedsteforældre. Selv opfatter han lockouten som en udvidet påskeferie,« siger Charlotte Delran.

Hun håber for skolen og sine sønners skyld, at lærerne ikke er låst ude mere end en uge, men realistisk set så tror hun, at hun og andre forældre kan se frem til lockouthverdagen i en del uger.

»Efter en så hårdt optrukket konflikt vil skolen og hverdagen uden tvivl være fyldt med frustration og irritation. Uanset hvem man har sympati med,« siger Charlotte Delran.

Som karrierekvinde i et kommunika­tionsfirma håber hun, at konflikten vil falde ud til fordel for regeringens forslag om en helhedsskole:

»Jeg mener bestemt, at verden og samfundet har forandret sig, selv om der stadig er mange, der arbejder halvtid, så er vi rigtig mange, der gør alt andet end det. Jeg kan ikke sige, hvad det ender med. Men for mit skemas skyld lyder en helhedsskole godt,« siger Charlotte Delran.