Det danske stop for asylansøgere fra Eritrea sender mest af alt et signal til flygtninge verden over om, at de ikke er velkomne i Danmark.
Det mener Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), der langer voldsomt ud efter, at regeringen har sat eritreanske asylansøgeres sager i bero, mens situationen i det østafrikanske land undersøges. Et asylstop, der møder kritik fra flere eksperter og FNs særlige udsending i Eritrea i lørdagens Berlingske.
»Jeg synes, at det her lugter langt væk af, at man forsøger at trække tiden, og at man forsøger at sende et signal ud i verden om, at Danmark skal man i hvert fald ikke komme til, hvis man er på flugt, eller hvis man er i fare. For her gør man alt, hvad man kan, for at gøre det så besværligt som overhovedet muligt at få den beskyttelse, man har krav på,« siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun kalder det signal, Danmark sender, »meget, meget uheldigt« - især set i lyset af, at der verden over er rekordmange mennesker på flugt.
De eksperter, Berlingske har talt med, sår tvivl om det danske asylstop, som Udlændingestyrelsen iværksatte i august efter et pludseligt boom i antallet af asylansøgere fra Eritrea. Behandlingen af alle eritreanernes asylsager er sat i bero, indtil en såkaldt »fact-finding mission« har undersøgt forholdene i det østafrikanske land nærmere. Men ifølge eksperterne findes der allerede omfattende informationer om situationen i landet, og derfor mener de ikke, at den danske mission er nødvendig.
»Det er en meget alvorlig kritik, der rettes af regeringen. Hvis man gerne vil berosætte eller stoppe behandlingen af asylsager, så skal man have en rigtig, rigtig god grund. Og det er simpelthen ikke en god nok grund, at man mangler information om forholdene i Eritrea og vil sende en fact-finding mission af sted. For Danmark har adgang til masser af information,« pointerer Johanne Schmidt-Nielsen.
EL-ordføreren mener samtidig, at det kan have meget voldsomme konsekvenser for de asylansøgere, som nu sidder og venter på, at deres sag genoptages.
»Det betyder jo, at de i en periode eksempelvis ikke kan få deres børn i sikkerhed. Selvfølgelig er det ikke let, når der kommer flygtninge hertil. Det skaber da udfordringer, men vi er nødt til at tage vores del af ansvaret på os,« fastslår Johanne Schmidt-Nielsen, der håber, at »regeringen vil tage kritikken alvorligt«.
I alt er der kommet 1.800 asylansøgere til Danmark fra Eritrea i år. De udgør dermed den næststørste gruppe efter flygtninge fra Syrien.
Den danske delegation sendes af sted til det østafrikanske land i løbet af oktober.