Enhedslisten slækker nu på et af sine hovedkrav til den kommende skattereform. Partiet kan godt være med i et forlig, selv om skattereformen i sig selv øger uligheden i samfundet. Det skriver Berlingske.

Tidligere har Enhedslisten ellers gjort sin deltagelse i skattereformen afhængig af, at den vil mindske uligheden i samfundet målt på den såkaldte gini-koefficient, der er den mest gængse målestok for forskellen mellem de rigeste og fattigste.

Betingelsen for at Enhedslisten kan acceptere en skattereform, der isoleret set øger uligheden, er dog, at der ved siden af reformen laves andre politiske tiltag, som trækker i en anden retning.

- Vi åbner for, at vi skal kigge på det samlede billede. Det er selvfølgelig, fordi vi har hørt, hvad regeringen siger. Hvis den nu kommer igennem med at øge topskattegrænsen, hvad kan vi så komme igennem med, der virker den modsatte vej, siger skatteordfører Frank Aaen (EL) til Berlingske og nævner, at et muligt plaster på såret for en ulighedsskabende skattereform kunne være en længere dagpengeperiode eller nemmere ret til dagpenge.

- Det kunne være mere værd end 200 kr. i skattelettelse, begrunder Aaen.

Spørgsmål: Er udmeldingen om at droppe uligheds-kravet et udtryk for en øget kompromisvillighed fra jeres side?

- Det er et udtryk for en kreativitet om, at hvis vi ikke kan gøre den her reform god på den ene måde, så kan vi måske på en anden måde. Vi vil gerne lave en skattereform sammen med regeringen, siger Frank Aaen til Berlingske.

Kovendingen gør flere af medlemmerne i Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse ophidsede. Et af hovedbestyrelsesmedlemmerne, Hans Jørgen Vad, gør det klart, at han vil modsætte sig en skattereform med stigende ulighed, også selv om eksempelvis dagpengemodtagerne kompenseres som modydelse.

- Det vil jeg ikke kunne acceptere. Hvis man indgår et skatteforlig, så indgår man ikke samtidig et dagpengeforlig for den, som bliver ramt af skatteforliget, bliver jo ikke nødvendigvis kompenseret af dagpengeforliget. Sådan spiller klaveret jo ikke, siger Hans Jørgen Vad, som vil rejse sagen ved næste hovedbestyrelsesmøde i Enhedslisten, til Berlingske.

Holdningen i Enhedslistens bagland er central, fordi Enhedslistens flade partistruktur betyder, at hovedbestyrelsen i sidste ende skal godkende Enhedslistens deltagelse i et skatteforlig.

HB-medlem Mikael Hertoft har »meget svært« ved at gå med til en skattereform, der øger uligheden, mod at eksempelvis dagpengemodtagerne tilgodeses.

- Jeg synes ikke, at vi skal tage initiativ til den form for studehandler, siger Mikael Hertoft til Berlingske, mens HB-medlem Lene Rygaard Jessen heller ikke umiddelbart kan bakke op om en skattereform, som øger uligheden mod at eksempelvis dagpengemodtagerne tilgodeses.

- Jeg synes, det er uretfærdigt. De svage kan jo ikke betale deres husleje ved, at skolelærerne får flere penge, siger hun.

SFs politiske ordfører, Jesper Petersen, glæder sig over, hvad han kalder en pragmatisk udmelding fra Enhedslisten:

- Strengt matematisk kan uligheden godt stige, når man laver en omlægning, som den vi lægger op til, siger Jesper Petersen til Berlingske.

SF-ordføreren fik i går velvilje fra statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) for sin udmelding i Berlingske om at hæve beløbsgrænsen for, hvornår man betaler topskat.

- Regeringen synes, at for mange er kommet til at betale topskat, sagde Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.