Børn bliver ikke længere bare set. Nutidens børn bliver set, hørt og inddraget så meget i spørgsmål om sengetider, mad og feriedestinationer, at mange forældre i praksis har uddelegeret den magt, de tidligere havde patent på, til ønskebørnene, skriver Berlingske.

Det er sket i god tro, tilskyndet af den moderne verdens strømning mod at opdrage børn til at blive kompetente deltagere i det demokratiske samfund. Men i stedet har forældre viklet sig ind i egentlige forhandlinger med børnene.

- I mange familier bestemmer børnene for meget. De kan ikke få for meget indflydelse, men de kan få forkert indflydelse, fordi det er lettest for forældrene, som faktisk er konfliktsky og ikke fører relevante og rigtige konflikter med deres børn, siger Stig Broström, professor i småbørnspædagogik, Aarhus Universitet.

At forhandlinger gennemsyrer børnefamiliernes hverdag, viser også en Gallup-rundspørge foretaget for Berlingske blandt 314 forældre til børn under 18 år. Godt fire ud af ti forældre forhandler ifølge rundspørgen én eller flere gange om ugen med deres børn om internetbrug, sengetider og måltider. Knap hver tiende forhandler dagligt med børnene kun hver fjerde forhandler aldrig.

Ifølge børnepsykolog Margrethe Brun Hansen har forældre i dag meget svært ved at påtage sig rollen som de ansvarlige og lederne.

- Den magt, forældre er så bange for at tage, er nødvendig. Børn, der tidligt har lært, at nogle ting bestemmer mor og far, får det også nemmere, når en pædagog siger, at de skal rydde op, eller en lærer siger, at der skal være ro. Så har de lært, at nogle andre af og til bestemmer, siger hun.

Tidligere børnerådsformand og professor i socialpsykologi, Per Schultz Jørgensen, understreger, at det er vigtigt for børns mentale udvikling at møde en vis afbalanceret modstand på et tidligt tidspunkt.

- Al mental udvikling kræver en vis frustration. Når der er modstand eller vanskeligheder, begynder barnet at tænke i løsninger og lærer at tackle frustrationen over ikke at få tilfredstillet sine behov med det samme. Det gælder også de rammer, som forældrene sætter Tænker vi linen ud, kommer forældrene ellers ud i nogle uendelige konflikter, hvor de hele tiden føler sig presset, siger han.