Politiet kritiseres nu for at misbruge reglerne, når det inviterer diverse myndigheder med på arbejde i jagten på lovovertrædere på de danske veje.

De store, såkaldte udvidede rutinekontroller, hvor bilister ofte må holde i lange køer, mens politifolk i gule veste lukker vejene og dirigerer trafikken ind i sluser for at blive kontrolleret af politiet med en myriade af myndigheder på slæb, alt fra Skat, Udlændingekontrol og Beredskabsstyrelsen, er siden 2012 blevet et mere og mere hyppigt bekendtskab for bilister, både når de færdes i byer og på danske motorveje.

På baggrund af et folketingssvar har BT regnet sig frem til, at intet mindre end 30.872 bilister sidste år blev standset i forbindelse med politiets udvidede rutinekontroller.

Men flere juridiske eksperter angriber nu myndighedernes nye, systematiske jagt på lovovertrædere for at være en omgåelse eller et misbrug af reglerne.

- Myndighederne låner hinandens hjemler. Politiet har hjemmel til at standse folk. Det har Skat ikke, men bilisterne har til gengæld pligt til at give Skat oplysninger, fordi der er oplysningspligt over for offentlige myndigheder. Her har man omvendt ikke pligt til at udtale sig til politiet, ligesom politiet ikke har adgang til ens bil, hvilket kræver en begrundet om mistanke om lovovertrædelse, siger professor i jura ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted.

De nye, store kontroller kom som et led i regeringens trafiksikkerhedspakke fra 2012. Politiet har siden udtalt, at hensigten med dem langtfra alene omfatter sikkerhed på vejene, som navnet på den politiske pakke ellers antyder, men at de også gælder jagten på forbrydelser ud fra devisen om, at ’alle forbrydere flytter sig fra a til b i forbindelse med forbrydelsen og ofte færdes ude på vejene,’ som det blev formuleret af Rigspolitiets Nationale Beredskabscenter, efter at de første tusinder af bilister på Sjælland i 2012 havde fået en forsmag på politiets ’nye måde at gøre tingene på’.

Ifølge BTs oplysninger har politiet siden hen efter forespørgsler givet andre myndigheder lov til også at være med på sidelinjen ud fra en ny devise om, at når bilisterne alligevel er bragt til standsning, kan der lige så godt slås flere fluer med et smæk. Det har blandt andet givet Skat lejlighed til at flytte ’torskegildet’ ud på vejene og fange bilister, der eksempelvis ikke betaler korrekt afgift.

Det betyder det

For bilister betyder det, at det langtfra ’kun’ er trafiksikkerhed, som eksempelvis sikkerhedssele, spritkørsel eller en knust forlygte, som myndighederne kigger efter. Andre former for kriminalitet som skjulte våben og tyvekoster har også politiets interesse, mens andre deltagende myndigheder kan være interesseret i alt fra ulovlige madvarer til forsikringer og registreringsafgifter.

Chefjurist hos Cepos Jacob Mchangama, har tidligere skrevet et notat, hvor han kalder den nye kontrol for et ’juridisk ingenmandsland’.

- Myndigheder skal have en klar hjemmel, når de foretager tvangsindgreb. Men jeg mener, at der er en lang række myndigheder, som så at sige snylter på politiets hjemmel i forhold til færdselskontroller, og dermed får de adgang til noget, som de ellers ikke ville kunne med deres respektive hjemmel, siger Mchangama til BT og uddyber:

- Man kan også stille spørgsmål ved, at politiet går ud over formålet i færdselsloven, når det tjekker for våben og lignende. I det hele taget tager politiet og myndighederne meget let på de underliggende retssikkerhedsprincipper, når de foretager tvangsindgreb. Man har i virkeligheden sat overvågning og kontrol af borgere over borgernes privatliv og retssikkerhed.

Vi må gerne

BT har foreholdt Rigspolitiet kritikken om, at de udvidede rutinekontroller er et ’juridisk ingenmandsland’.

Her henviser man til et svar, som er afgivet til Folketinget, hvor Rigspolitiet blandt andet skriver, at ’det er relevant for en række myndigheder at kontrollere køretøjers anvendelse. Skat kan f.eks. have behov for at kontrollere køretøjers anvendelse i forhold til afgiftsberegning og betaling og chaufførers ansættelsesforhold.’

Rigspolitiet forklarer, at man tilbyder relevante myndigheder at være med på kontrollerne ’med henblik på en effektiv retshåndhævelse og en hensigtsmæssig udnyttelse af de forskellige myndigheders ressourcer på de forskellige områder’.

Rigspolitiet skriver endvidere, at man tager højde for, at udvekslinger mellem politiet og de forskellige myndigheder sker ’i overensstemmelse med de almindelige regler i forvaltningsloven og persondataloven.’

I samme svar blåstempler Justitsministeriet, at politiet inviterer andre myndigheder med ud: ’Der er imidlertid intet til hinder for, at myndigheder som led i et fælles kontrolbesøg har et praktisk samarbejde.’ Ministeriet understreger dog, at de forskellige myndigheder skal følge deres respektive lovhjemler: ’I forbindelse med et fælles kontrolbesøg kan en forvaltningsmyndighed således alene anvende de kontrolbeføjelser, som efter lovgivningen tilkommer den pågældende myndighed og kan ikke benytte sig af andre myndigheders beføjelser’.