Finansminister Bjarne Corydon er netop nu ved at fremlægge finansloven anno 2012.

Men allerede nu møder Danmarks nye regering modstand for planen. En plan, hvor øgede afgifter på på usunde varer og en større ulandshjælp er vigtige områder. Dermed kan regeringen ende med at skuffe sine vælgere.

- Thorning har satset på, at finansloven skal give hende en ny start oven på den voldsomme debat om løftebrud. Men det er tvivlsomt, om finanslovens prioriteringer svarer til, hvad vælgerne har forventet af S-SF, siger politisk kommentator Ralf Pittelkow til Jyllands-Posten og uddyber:

- En ny måling (fra Gallup/Berlingske.red.) viser, at vælgerne helst vil bruge pengene på at fjerne patienterne fra sygehusenes gange, forkorte ventetiden til skadestuerne, få to lærere i de mindste klasser og flere pædagoger i daginstitutionerne. Men finansloven leverer ingen af disse ting. Den fjerner i øvrigt heller ikke tidsbegrænsningen på sygedagpenge som lovet. Og de sundhedsfremmende afgifter bliver mindre end bebudet.

Læs også:

Regeringen vil således fremrykke og igangsætte investeringer for knap 11 milliarder kroner i 2012 og 8 milliarder kroner i 2013.

- Regeringen har med Helle Thorning-Schmidt i spidsen rejst høje forventninger til, at en sådan kickstart vil sætte gang i hjulene på dansk økonomi, styrke i beskæftigelsen og en helt masse andre gode ting. Problemet er, at hun med de meget høje forventninger kan risikere at havne i en ny situation, hvor hun kan blive anklaget for at oversælge regeringens planer, siger Thomas Larsen til Berlingske.

Læs også: