Sjældent er den danske befolkning så optaget af Skat, som når danskerne hvert år i marts kan tjekke, om de skal have penge tilbage i skat.
Siden fredag har danskerne kunnet tjekke deres årsopgørelse for 2014 hos Skat, og på de sociale medier har det fået mange til at bryde ud i jubel over, hvor mange penge man skal have tilbage i skat.
På arbejdspladsen har din kollega måske også pralet over størrelsen på det beløb, som vedkommende skal have tilbage i skat. Men er der i virkeligheden noget at prale over? Det har BT spurgt to eksperter i privatøkonomi om.
Mette Reissmann har gennem flere sæsoner rådgivet gældsplagede danskere i tv-programmet 'Luksusfælden'. Hun mener dog ikke, at man skal være stolt over at få penge tilbage i skat, da det blot skyldes, at man har regnet forkert på sin forskudsopgørelse.
»Jo mindre, man får tilbage, jo bedre, for så har man jo regnet rigtigt. Det er jo fuldstændig åndssvagt at lade skattevæsenet have sine penge,« siger hun og tilføjer:
»Jeg synes bare, det er ærgerligt, at man mister nogle penge - nogle økonomiske ressourcer, som man selv kunne have haft til rådighed i sin privatøkonomi, og dem har man så stående hos Skat, og det, synes jeg, da er dårligt. Det er en dum disponering at gøre i sin egen privatøkonomi,« siger Mette Reissmann, der desuden sidder i Folketinget for Socialdemokraterne.
Hans Peter Christensen, der er privatøkonomisk rådgiver og direktør hos uvildige.dk, er ligeledes forundret over danskernes jubel i disse dage.
»Jeg kan hvert eneste år blive forundret over, at folk kan glæde sig så meget over at få deres egne penge tilbage. For det er jo deres egne penge, de har indbetalt for meget i skat,« siger han.
Samtidig påpeger Hans Peter Christensen, at forskudsopgørelsen er afgørende for, hvor mange penge man får tilbage i skat.
»Forskudsopgørelsen skal man betragte som et budget, hvor man prøver at spå om, hvad man har af indtægter og fradrag i det år, som forskudsopgørelsen vedrører. Og hvis man ellers udfylder den nogenlunde korrekt, er det ikke ret mange penge, man ender med at skulle betale eller have tilbage i skat. Men det er klart, at hvis den er forkert, kan man risikere at skulle betale en restskat eller få nogle af sine egne penge tilbage, som man kunne have haft i løbet af året i stedet for,« forklarer han.
Læs også:
Hans Peter Christensen kan godt forstå, at der kan være noget psykologisk i, at det er rarere at få penge tilbage end at skulle betale. Han anerkender derfor, at det for nogen kan være en udmærket opsparingsmetode at sætte sit fradrag for lavt eller sin indkomst for højt på forskudsopgørelsen. Alligevel understreger han, at der skal være tale om mindre beløb, eller tilfælde, hvor vedkommende ikke er ramt af gæld.
»Hvis man har kredit eller gæld, er det bedre at tage pengene og afvikle på det. Og hvis man interesserer sig en lille smule for investering, kan man jo investere pengene i løbet af året og få noget afkast. Man kan også finde en højrentekonto, der måske giver mere, end det man får hos Skat,« forklarer Hans Peter Christensen.
Det er Mette Reissmann tilnærmelsesvist enig i.
»De penge, man får tilbage i skat er jo ikke forrentede, og hvis det er opsparing, man vil, så er det da bare om at sætte pengene ind på en højtforrentet konto, hvor de kan få et større afkast, for det får de altså ikke hos Skat, så det er da den ringeste opsparing, man kan give sig selv,« siger hun.
I 2014 fik knap 2,9 millioner borgere tilbagebetalt 14,6 milliarder skattekroner for skatteåret 2013.
Ifølge Hans Peter Christensen kan det være et udtryk for, at skattesystemet er blevet svært for danskerne at gennemskue.
»Det er måske også et udtryk for, at det danske skattesystem er blevet for komplekst. Hvis man spørger ti mennesker på gaden, er der måske én eller to af dem, der kan finde ud af at udfylde deres forskudsopgørelse korrekt, så for mange er det jo lidt en tåge,« siger Hans Peter Christensen.