Regeringen er klar til at sælge ud af dansk energis kronjuvel, den statsejede gigant Dong Energy. Og køberen er den udskældte, profithungrende, amerikanske investeringsbank, Goldman Sachs, der har fået store smæk for sin rolle i årene op til finanskrisen.

Men Dong-kunder behøver ikke frygte for fremtidens energi-regninger, vurderer eksperter. For modsat hvad mange måske tror, så lyder vurderingen, at priserne ikke vil tordne i vejret som følge af det amerikanske indtog. 

- Jeg tror ikke, at man behøver frygte noget. Staten sælger ud af Dong Energy, men staten bevarer aktiemajoritet og vil have den største indflydelse. Jeg tror ikke, at man vil se prisstigninger i et større omfang, end man ellers kommer til at se, siger Sydbanks senioranalytiker, Jacob Pedersen, til BT.

Heller ikke Mogens Rüdiger, professor ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ‘Dong og energien’, mener, at forbrugerne skal bekymre sig:

- Jeg tror overhovedet ikke, det har nogen som helst betydning for den almindelige danskers månedlige elregning. Det handler om, hvordan man skal køre Dong Energy videre, og elpriserne er jo offentligt reguleret. Og det bliver de ved med at være, er min vurdering, siger han.

Debatten om den statsejede energigigant er blusset op efter regeringen med stor sandsynlighed får solgt en del af Dong Energy til Goldman Sachs. Salget møder blandt andet kritik internt i regeringspartierne. Frygten er, at Danmark sælger for billigt - og at den danske stat går glip af milliarder af kroner.

Dong Energy er med cirka 7000 ansatte og en omsætning på mere end 60 milliarder kroner Danmarks suverænt største energiselskab. Men også et selskab, der har brug for at få tilført milliarder af kroner, så selskabet kan vokse og få fremtidens strategier ført ud i livet.

Fra politisk side har man besluttet, at de penge, som selskabet har brug for, ikke skal komme fra staten. Nu er Goldman Sachs klar til at købe nye Dong-aktier for otte milliarder kroner, men stiller en række krav, som minimerer amerikanernes risiko. Det har skabt røre blandt kritikere, men finansminister Bjarne Corydon (S) afviser kritikken og siger torsdag til Berlingske:

- Vi har indgået den bedste handel, vi kunne set fra skatteydernes synspunkt.

Men hvis ikke forbrugerne kommer til at betale, hvordan får Goldman Sachs så pengene hjem?

- Goldman Sachs køber sig ind på et tidspunkt, hvor Dong Energy er sårbar og har brug for pengene. Selskaber i Dongs situation ikke er så dyre. De penge, banken skyder ind, skal få Dong til at vokse og blive mere værd, når Dong bliver børsnoteret (senest i 2018, red.). Og så kan Goldman Sachs tjene pengene hjem igen, siger Jacob Pedersen.

Professor Mogens Rüdiger supplerer:

- Den store indtjening i Dong ligger ikke hos os almindelige kunder. Den store indtjening ligger i store investeringer i for eksempel vindmølleparker i England og Tyskland. Det er der, de kan komme til at hente penge til bundlinjen på længere sigt, siger han.

Både professoren og analytikeren mener, at kritikerne har ret i, at Goldman Sachs potentielt gør en super-handel - blandt andet fordi banken kommer ind på nogle ‘vældigt attraktive vilkår’:

- Jeg synes, det er en problematisk løsning, fordi den danske stat kommer til at bære risikoen, mens Goldman Sachs kommer til at høste gevinsten, hvis der ender med at være en. Det er den skævhed, jeg synes er problematisk, siger Mogens Rüdiger. 

Jacob Pedersen bemærker, at ‘banken har mulighed for at tjene væsentlig flere penge, end den har risiko for at tabe.’

- Når aftalen er skruet sammen på den måde, så fortæller det mig, at staten har været nødt til at tage det, man kunne få, siger Jacob Pedersen.

Hvorfor låner staten ikke bare pengene, skyder dem ind i Dong Energy, for så selv at score gevinsten, når Dong som forventet bliver mere værd og introduceret på børsen?

- Der er ikke noget, der er sikkert, og banken løber trods alt også en risiko. Men i sidste ende er det her en politisk beslutning om, at man fra statens side ikke ønsker at tilføre Dong Energy flere penge, siger Jacob Pedersen.