Ruslands præsident Vladimir Putin har ved tidligere lejligheder gjort det klart, at han ikke ønsker at EU og NATO optager nye medlemmer i form af lande omkring Rusland.

- Det har stået klart siden Ruslandskrigen i Georgien i 2008, at Rusland ikke vil affinde sig med, at EU og NATO optog nye medlemmer i Ruslands nærområde, siger lektor i statskundskab med speciale i kold krigs-studier på Aarhus Universitet, Mette Skak til bt.dk.

Dette er en af grundene til, at Putin puster til den ulmende konflikt på Krim halvøen, der består af 58 procent russere, og så et mindretal af ukrainere og krim-tatarer. Og med etniske stridigheder vil det være svært for Ukraine at komme med i EU eller Nato.

- Det ligger underforstået hos både NATO og EU, at man ikke optager lande med etniske stridigheder, selvom det ikke står formelt i nogen traktater, siger Mette Skak.

Dermed kan Putin holde på Ukraine, som han sammen med en masse andre lande omkring Rusland forsøger at få med i et større euro-asiatisk samarbejde, der efter planen skal træde i kraft i 2015, forklarer Mette Skak.

Det er dog ikke den eneste forklaring på Ruslands invasion af Krim.
Niels Bo Poulsen, der er leder af Center for Militærhistorie under Forsvarsakademiet, mener at afsættelsen af den ukrainske præsident, Janukovitj, er den største grund.

- Jeg tror, at det grundlæggende svar skal findes i Janukovitjs (væltet ukrainsk præsident, red.) afgang, siger Niels Bo Poulsen som svar på, hvorfor russiske tropper forleden invaderede Krim.

Da Viktor Janukovitj forlod magten, og en midlertidig regering blev indsat, røg mange af de ting, russerne havde opnået i forhold til Ukraine, på gulvet.

- Pludselig stod Moskva i en rigtig dårlig situation med hensyn til, hvor meget man bestemte i Ukraine. Man bestemte nul og niks med den nye regering, siger Niels Bo Poulsen og uddyber:

- Rusland kunne grundlæggende gøre to ting i den situation. Man kunne sætte sig ned, slikke sine sår og sige, at det var godt nok ærgerligt, og nu holder vi lav profil. Eller man kunne sige: 'Hvad skal der så til? Det finder vi os ikke i. Ukraine skal huske, at det sted, man ringer hen, når man vil noget, er Moskva før Bruxelles eller Washington.'

Risikerer at tabe ansigt

Niels Bo Poulsen mener ikke, at den nuværende konflikt handler ret meget om Krim.

- Når man har handlet på Krim, er det fordi, det er der, Rusland kunne gøre noget. Gøre noget i forhold til at man allerede havde styrker på Krim og gøre noget i forhold til, at der er en befolkningsmajoritet, der er russisk-orienteret, siger han.

Niels Bo Poulsen vurderer, at Rusland har sat sig så højt op på hesten, at det bliver svært at komme ned uden at tabe ansigt.

- Rusland har jo placeret sig på et så højt konfliktniveau, at næsten lige meget hvad Rusland gør nu - medmindre de bliver stående der - vil det blive betragtet som om, at Rusland alligevel havde vovet sig for langt frem og nu må blinke med øjnene først. Det gør, at man godt kan risikere, at russerne trækker konflikten i langdrag og ikke vil opgive deres positioner.

Se interaktiv grafik om situationen i Ukraine ved at klikke HER