Aflivningen af den knap to år gamle giraf, Marius, har vakt en international storm omkring Københavns Zoo. Den danske sociolog og ekspert i moderne livsformer, Emilia van Hauen, forklarer, hvorfor reaktionerne efterhånden har nået stormstyrke.

- Det taler til hele vores menneskelige ansvarlighed, at man afliver et rask dyr uden at kunne bruge den til noget. Når man har en giraf i sin Zoo, må man også tage sig af den, er opfattelsen, forklarer hun.

Selvom det er ganske normalt, at zoologiske haver afliver dyr, er giraffen noget særligt, forklarer Emilia Van Hauen.

- Den er ekstremt nuttet og stor, så det virker så voldsomt på os, at den skal slås ihjel og ikke kan bruges til noget. En giraf gør jo ikke nogen fortræd, og den er så særlig med sine store øjne og dens enestående lange hals, siger hun og forklarer, at Københavns Zoo faktisk kunne være kommet ud af giraf-sagen med deres image intakt. 

Københavns Zoo forsøgte derfor at få kalven afsat til en anden Zoo, men det kunne ikke lade sig gøre p.g.a. pladsmangel i andre haver og risiko for indavl.

- Det er meget misforstået at reagere på at et enkelt individ bliver aflivet. Det handler ikke om Marius men om hele arten, som vi skal holde sund. I visse andre lande kan man jo ikke tillade sig at servere noget for dyrene i zoologiske haver, som ligner noget, der engang har været levende, siger han og uddyber kritikken:

- Hvis man er nødt til at servere camoufleret kød eller farsbrød, er det fordi, man er nået derud, hvor folk tror, kyllinger vokser ud af en fryser, siger Jens Sigsgaard.