Eksperter: Betalingsring er spild af tid og penge
Den nyeste GPS-teknologi vil overhale betalingsringen, siger eksperter, som opfordrer politikerne til at indføre GPS-baserede kørselsafgifter i stedet for.
Den nyeste GPS-teknologi vil overhale betalingsringen, siger eksperter, som opfordrer politikerne til at indføre GPS-baserede kørselsafgifter i stedet for.
Drop betalingsringen og indfør GPS-baseret roadpricing i stedet. Sådan lyder opfordringen fra eksperter i trafikteknologi ifølge Politiken.
Inden betalingsringen omkring København vil stå færdig, vil teknologien inden for GPS nemlig allerede have forældet betalingsringens metode.
LÆS OGSÅ:
- En betalingsring er samfundsøkonomisk spild af tid og penge. Roadpricing kan være fuldt implementeret inden for tre-fem år, fastslår lektor Harry Lahrmann fra Aalborg Universitet til Politiken.
GPS-teknologien fungerer ved, at en lille boks med en GPS bliver sat i bilen, og oplysningerne om, hvor bilen er, bliver så sendt til Skat, som opkræver afgifterne.
LÆS OGSÅ:
Eksperterne mener, at den GPS-baserede roadpricing er en mere retfærdig metode, fordi man betaler afgifter ud fra trængsel i trafikken og kørte kilometer, og ikke bare for at krydse frem og tilbage over betalingsringens grænse.
- En betalingsring vil ramme dem, der bor uden for ringen og ofte har ærinder inden for, urimelig hårdt. Og der vil stadig være kø på Køge Bugt-motorvejen. Roadpricing vil derimod skabe mindre trængsel overalt, siger Harry Lahrmann.