Ønsker du, at dine børn skal have en god uddannelse,et rigt liv med stærke venskaber og et velfungerende følelsesregister? Så er det på høje tid at kaste blikket ind i børneværelset og reflektere over, hvor meget tid børnene egentlig bruger på deres tablets, smartphones og spilkonsoller.

Det konstante bombardement af børne-hjernerne risikerer nemlig at ødelægge børnenes evne til at koncentrere sig, evnen til udsætte deres umiddelbare, lystbetonede behov og dermed deres chance for at tage en uddannelse og ikke mindst deres evne til føle noget for andre mennesker.

Sådan lyder det ildevarslende budskab fra flere eksperter, efter speciallæge i almen medicin Imran Rashid i går udgav bogen ‘Sluk - Kunsten at overleve i en digital verden’.

Hele 95 procent af alle danske tre-seks-årige børn har ifølge DR Medieforskning i dag adgang til en tablet i hjemmet, og Imran Rashid argumenterer for, at spil til tablets, smartphones samt den udbredte brug af sociale medier som Facebook, Snapchat og Instagram er designet til at belønne brugernes hjerne med belønnngsstoffet dopamin, som er afhængighedsskabende.

»Rotteforsøg har vist, at de er villige til at forcere et elektrisk hegn i forventning om at få fat i godbidden på den anden side. De her spil og sociale medier er designet efter samme princip. De giver vores børn og unge et dopamin-fix og får dem til hele tiden til at række ud efter den næste hurtige belønning på tabletten eller smartphonen. Den almindelige grå virkelighed med pligter, og ting man skal, risikerer at tabe til det umiddelbare behov for at få tilfredsstillet sin lyst,« siger Imran Rashid og tilføjer:

»Hvis man som forælder vælger den nemme løsning og giver efter, når børnene spørger efter iPad'en, svarer det altså til at sige til børnene, at de må gå ind i en slikbutik, og at de først skal komme ud, når de har lyst. Det kan børn ikke administrere selv.«

Andreas Lieberoth, adjunkt ved Aarhus Universitet og forsker i computerspil, er stærkt kritisk over for Imran Rashid budskab.

»I 60’erne var man bange for, at rockmusik skulle gøre de unge vilde. I 80’erne var man bange for, at rollespil skulle gøre folk til satanister. Og nu er det fænomenet om påholdenhed og studerendes evne til at holde ved og arbejde hårdt og tåle nogle bump. Men der er ingen forskning, der knytter det her fænomen til iPads. Det er i bedste fald noget gætteri og i værste fald noget uvidenskabeligt vrøvl,« siger han.

Imran Rashids medgiver, at der er tale om en tese og ikke om en videnskabelig sandhed, da man i sagens natur ikke kender langstidseffekterne af overdreven brug af tablets og smartphones, da de kun har været massefænomener i et årti.

Professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet Albert Gjedde deler imidlertid Imran Rashids bekymring. Han peger på, at videnskabelige undersøgelser har dokumenteret, at empatien hos internetafhængige unge er lavere end hos ikke-afhængige, ligesom pandelappen i hjernen er mindre og antallet af nerveforbindelse er lavere end hos unge, der ikke er på internettet.

»Pandelappen er den forudseende del af hjernen. Det er der, vi planlægger fremtiden. Hvis man hele tiden er på (dopaminjagt, red.), tyder det på, at man bliver dårligere til at reflektere, planlægge og udskyde behov,« siger Albert Gjedde.

Også professor og børnepsykolog Per Schultz Jørgensen er bekymret.

»Den selvstimulering, der ligger i brugen af tablets og smartphones, lærer ikke børnene at udsætte deres egne behov. Det lærer de i sociale fællesskaber, hvor de de skal bidrage; især i familien. Skærmene stjæler vigtig tid fra den basale dannelse af den personlige karakter og barnets robusthed. Jeg har desværre set en del eksempler på unge,der er droppet ud af deres uddannelse, fordi de har spillet dag og nat. Vi skal ikke være bekymrede for nye ting, men vi skal være bekymrede for overdreven brug af dem.”

Hvornår skal jeg være bekymret for mine børns skærmforbrug?

Børnene har:

Svært ved at koncentrere sig

Svært ved at sove

De isolerer sig og foretrækker at være alene frem for sammen med venner

Hvis de har en skærmtid på fire-fem timer om dagen og primært ser det alene, kan det være direkte skadeligt

Kilde: Per Schultz Jørgensen, professor i børnepsykologi

Hvordan skal vi håndtere tablets og smartphones i familien?

Der er ikke nogen entydige svar, men de eksperter, BT har talt med, peger blandt andet på følgende:

Børn på op til 10-12 år bør maksimalt have en daglig skærmtid på to timer, gerne mindre.

Når barnet spørger, om det må få tabletten, så spørg hvad barnet gerne vil bruge den til. Hvis det er til spil og underholdning, så sæt en grænse på omkring 30 minutter om dagen. Hvis det er til skolebrug eller for eksempel et tegneprogram, så er en time ok.

Sæt tydelige rammer for dine børns brug af tablets, smartphones og spilkonsoller.

Spil og børne-tv på tabletten kan være lærerigt i afmålte doser.

Tænk lige så meget over din egen brug af af tablets og smartphones som dine børns digitale adfærd. Dine vaner smitter, og den tid du selv bruger på telefonen og din tablet, kan du ikke bruge sammen med dine børn.

Hver gang du tænder for skærmen, slukker du for nærværet.

Julie er professionel computerspiller: Vi skal forebygge, ikke symptombehandle

Ifølge den nye bog ’Sluk’ af speciallæge i almen medicin Imran Rashid, har det store konsekvenser at bruge mange timer om dagen tæt på en skærm.

En der til daglig bruger mange timer foran computeren, er 29-årige Julie Kokholm. Hun er e-sportsudøver på holdet ’eSport Engine’ og er en af Danmarks bedste kvindelige spillere til Counter Strike (skyde- og strategispil, red.).

Julie Kokholm har spillet computer siden hun var 16 år og bruger dagligt fem timer på træningen. Da hun begyndte at spille meget computer som ungt barn, var hendes forældre også skeptiske i starten. Men ifølge Julie Kokholm, handlede det om, at de stille nogle krav til, at hun havde styr på skolen og pligter, før hun kastede sig over computeren. Langsomt satte de sig ind i, hvad computerspillet gik ud på og indebar, og i dag ser Julie Kokholms forældre med derhjemme, når hun spiller en af sine kampe med holdet. Selvom hun er enig i nogle af Imran Rashids pointer, mener hun, at bogens hensigt er forfejlet.

”Det er symptombehandling frem for forebyggelse. Vi er nødt til at følge med tiden, vi kan ikke bare slukke. Men vi har ikke redskaberne til at styre det lige nu. Vi ved heller ikke, hvad der sker med hjernen, så det skal vi uddannes i,” siger Julie Kokholm.

Hun er ikke i tvivl om, at hun er afhængig af at spille computer, men ser det ikke som noget problem.

”For mig gør det ikke noget, at være afhængig, hvis det gør dig glad, og hvis du også har andre ting i livet. Det styrer ikke mit liv, men er noget, jeg har lyst til. Jeg går ikke i byen og drikker mig fuld, men sætter mig ned og spiller computer. Det handler om at være moden til at styre det. Jeg har mødt folk, der er gået i stå foran computeren og som ikke kommer ud længere. Men hos dem er det ikke computeren, der er problemet men noget andet. Sådan ville de have det – computer eller ej,” siger hun.

Hun mener dog ikke, at lægens argument om, at det store forbrug af skærme gør os mindre vedholdende. Og slet ikke hende selv.

”Der vil altid være nogen, der springer over, hvor gærdet er lavest, uanset om der er computer eller ej. Jeg bruger computeren anderledes end andre, når jeg spiller, og der er ingen springen over, hvor gærdet er lavest. Tværtimod. Det er træning, fuld fokus og fejlrettelser hele tiden.”