»Når vi efterkommer alle de her krav, nedbryder vi det samfund, som vi ellers har kæmpet for,« lød det tirsdag i Berlingske fra kultur- og fritidsborgmester, i Københavns Kommune, Carl Christian Ebbesen (DF) om kønsopdelingen i Hovedstadens Svømmeklub, men det kan meget vel være den rigtige måde, mener integrationsforsker.

Afskærmede vinduer og kønsopdelt svømmeundervisning var »opskriften på integration« lød det tirsdag fra Hovedstadens Svømmeklub i Berlingske, og det fik Carl Christian Ebbesen til at advare om risikoen for at »nedbryde« det danske samfund.

Den risiko har integrationsforsker ved Aalborg Universitet Karen Nielsen Breidahl dog svært ved at få øje på.

»Jeg kan personligt ikke se, at det skulle nedbryde samfundet, hvis piger finder det uoverskueligt at være i badedragt med drenge. Det handler om positiv særbehandling, som man også gør på mange andre områder,« fortæller hun og fortsætter:

»Der kan være eksempler med børn, som er overvægtige og derfor kan have svært ved at gå i bad med klassekammeraterne, hvorfor man laver båse, som de kan bade i.«

Karen Nielsen Breidahl fremhæver samtidig Røde Kors' cykelkurser på Indre Nørrebro, der har til hensigt at lære indvandrekvinder at cykle.

»Skulle det så også nedbryde samfundet,« spørger hun retorisk og fortsætter: »Vi har masser af aktiveringskurser, der tilsyneladende provokerer bestemte grupper, men betyder det, at vi helt skal stoppe med at lave bestemte målrettede ting for indvandrekvinder. Jeg synes, det er den, størrelsesorden, vi er i,« siger hun og understreger, at man forstørrer et problem.

Idealer for integrationen er afgørende

For Karen Nielsen Breidahl handler det i høj grad om, hvilket integrationsideal man har. Er vi interesseret i, at de nydanske piger bliver ligesom »gammeldanskere«, så er det formentlig problematisk, lyder det.

»Men hvis man har et ideal, der hedder, at integration handler om, at vi lever sammen og har det godt sammen samtidig med, at vi praktiserer hver vores kultur, så er det ikke et problem,« siger hun,

En betragtning som Venstres politiske ordfører, Jakob Elleman-Jensen, langt fra er enig i.

»Når jeg hører sådan en historie, så udstiller det for mig et af de misforståede hensyn, som har fået integrationen til at slå fejl i de seneste 40 år, hvor man i bedste mening og intention har taget nogle hensyn, som i virkeligheden gør integrationen vanskeligere og svagere,« lyder det.

Han understreger dog samtidig, at han har »sympati« for, at man vil skabe et rum for de nydanske piger, hvor de kan gå til svømning uden drenge, men at man i Danmark har ligestilling mellem kønnene.

»Derfor kan man også gå i svømmehallen uden at blive forulempet. Sådan gør vi det, og det skal vi holde fast i.«

»De skal integreres ikke lære at svømme«

Ifølge Karen Nielsen Breidahl kan den kønsopdelte svømmeundervisning have en senere positiv effekt, da alternativet formentlig ville medføre, at interessen for svømmeundervisningen ville falde markant.

Derfor er fællesskabet til svømmeundervisningen også et vigtigt element, der samtidig medvirker til at pigerne har det sjovt, lærer at svømme og får en masse motion, mener Karen Nielsen Breidahl.

Men for Jakob Elleman-Jensen er det ikke et spørgsmål om, hvorvidt pigerne lærer at svømme.

»Jeg må bare sige, at det er vigtigere at blive integreret, end det er at lære at svømme. Man er nogle gange nødt til at tage nogle valg, hvor man siger, har jeg lyst til at være en del af det danske samfund eller ej, og det er ikke pigerne, der står med det her valg, det er deres forældre,« siger han.

Samtidig pointerer Jakob Elleman-Jensen, at man »sender et signal om«, at der er en legitim bekymring ved at være i svømmehal med mennesker af andet køn.

»Og det er ikke en legitim bekymring. Man skal kunne gå i svømmehallen uden at føle sig forulempet af andre mennesker, og hvis man bliver det, så skal vi gøre noget ved det«.