Benny Kristian Andersen knugede sin lille pige tæt ind til sig i et sidste tårevædet kram. I Københavns Lufthavn tog han i går afsked med både sin hustru og sin et år gamle datter, Emma.

Selv om Emma er født på Bornholm og er dansk statsborger, har hendes mor, Luisa Cheng-Ting Lee fra Taiwan, fået afslag på familiesammenføring og er blevet udvist. Begrundelsen er, at Benny Kristian Andersen for to år siden modtog kontanthjælp som følge af alvorlig sygdom, skriver Berlingske.

Han lider af kronisk sarkoidose, som har nedbrudt hans immunforsvar, og ifølge hans læge er han for syg til at rejse med sin kone og datter ud af landet.

Som sagen er beskrevet, er udvisningen af Emmas mor et brud på EU-lovgivningen, fastslår jurist ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll.

»Hvis faderen er for svag og ikke kan tage sig af barnet, så er det i strid med EU-retten af udvise moderen,« siger hun.

I praksis betyder udvisningen af Luisa Cheng-Ting Lee nemlig, at Emma – som jo er dansk statsborger og dermed også unionsborger – bliver nødt til at forlade Danmark og dermed også EU, for at få opfyldt sin ret til at være sammen med sin mor.

EU-domstolens såkaldte Zambrano-dom fra 2011 slår fast, at det er i strid med EU-retten, hvis et EU-land nægter at give opholdstilladelse til en udenlandsk borger, der er forsørger for et barn med statsborgerskab i det pågældende land.

»Hvis virkningen er, at Emma bliver nødt til at rejse ud af Danmark, fordi hendes far ikke kan tage sig af hende, og hendes mor ikke kan få opholdstilladelse, så mister barnet en af sine kernerettigheder som unionsborger, nemlig retten til at befinde sig på unionens område,« forklarer Eva Ersbøll, som er specialiseret i statsborger- og EU-ret.

De danske udlændingemyndigheder fortolker dog Zambrano-dommen snævert og har i et notat fra maj 2011 vurderet, at dommen »kun i ganske få tilfælde« kan føre til opholdstilladelse i Danmark.

Som Berlingske fortalte i går, er flere end 1.000 små børn kommet i klemme i den danske udlændingelovgivning i løbet af de seneste år. Den nuværende regering har ganske vist lempet tidligere tiders stramme regler for familiesammenføring af børn, men der er stadig børn, som ikke får lov til at leve sammen med deres far eller mor i Danmark.

Og med de seneste dages massive fokus på sagen om syvårige Im Nielsen og hendes thailandske mor, som blev udvist fordi stedfaderen døde af kræft, er der skabt fornyet fokus på netop børns rettigheder.

I går kritiserede Red Barnets generalsekretær, Mimi Jakobsen, skarpt, at hensynet til barnets tarv fylder alt for lidt, når de danske udlændingemyndigheder beslutter, om en familie skal splittes ad eller ej.

Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder er enig i, at der jævnligt dukker eksempler på problematiske afgørelser i familiesammenførings- og udvisningssager op. Etårige Emma fra Bornholm er bare endnu et i rækken, påpeger hun:

»Vores holdning er, at der er brug for at få mere fokus på barnets tarv i disse sager. Generelt trænger udlændingeloven til at få et tjek, fordi den er blevet meget uoverskuelig,« siger hun.

I løbet af 00erne er udlændingeloven blevet ændret mere end 60 gange, og der har længe været kritik af, at den er blevet så uklar, at selv fagfolk har svært ved at forstå den. Justitsminister Morten Bødskov (S) har dog afvist at gennemgå loven.

Sent onsdag aften faldt endnu en ændring på plads, da alle Folketingets partier på nær Dansk Folkeparti blev enige om en særlig lov, som en direkte konsekvens af historien om Im Nielsen. Med loven bliver der sat en stopper for, at udlændinge kan udvises, fordi deres danske ægtefælle dør. Hasteindgrebet hjælper Im og hendes mor tilbage til Danmark, men det er samtidig med til at gøre den i forvejen komplicerede udlændingelov endnu mere uoverskuelig, mener jurist Bjørn Dilou Jacobsen, der er advokat med speciale i udlændingeret. Ligesom Eva Ersbøll efterlyser han en grundig gennemskrivning af hele udlændingeloven.

»Også for at forholde sig til, om der er andre problemer i loven, hvor vi måske er på kant med Danmarks internationale forpligtelser. Eller hvor vi helt basalt bare må spørge, om vi er interesserede i at have en udlændingelov, der er så hård, at vi kommer i en situation som i Im-sagen,« siger Bjørn Dilou Jacobsen til Berlingske Nyhedsbureau.