Det havde slet ikke behøvet at gå så galt for Helle Thorning-Schmidt og Socialdemokraterne.

Så sent som i august sidste år havde hun og S-ledelsen stadig mulighed for at få styr på projektet. Men siden har S-ledelsen begået en serie fejltagelser, der kaster S-vælgerne direkte i armene på Dansk Folkeparti og Venstre. Og V og DF har en historisk chance for at overtage Socialdemokraternes klassiske rolle i det danske samfund.