- Han har haft en kolossal betydning. Mange var skeptiske, men det har lykkedes ham at skabe et hold og drive det frem til et Final 4-arrangement. Holdet var tæt på at komme i finalen i verdens fornemmeste turnering. Det er den ene ting. Den anden ting er, at det har lykkedes ham at fylde Brøndby Hallen lørdag efter lørdag med et fantastisk setup. Det er imponerende, det han har lavet med AG København, siger Nyegaard.

Eksperten fra TV 2 Sporten mener, at man skal respektere Jesper Nielsens beslutning.

- Hvad baggrunden er, ved jeg ikke. Jeg kan kun forholde mig til, hvad Jesper siger. Der er altid flere sandheder, så jeg er ikke sikker på, om det er hetzen, han mener at have været udsat for. Det er en mand, der er vant til at være i mediebilledet. Der kan være mange grunde. Jeg synes, man skal have respekt for, at der er nogle mennesker, der siger, at de har leveret den indsats de synes, de skulle levere.