Den nordkoreanske leder, Kim Jong-Un, er ikke en gal mand, der leger med atomvåben. Jo, han er en nådesløs diktator, men når han foretager den ene prøvesprængning efter den anden og sender raketter hen over hovederne på japanerne, så er der - set med nordkoreanske briller - faktisk god logik i det, han gør. Det mener en forsker herhjemme, som ikke tror på, at nordkoreanerne er ude på at starte en væbnet konflikt.
Er han en sindssyg mand, der har hjernevasket og undertrykt sin dybt forarmede befolkning, og som nu sidder klar med fingeren på knappen og kan sende atomvåben i hovederne på os, hvad øjeblik, det skal være? Eller bare en rundhovedet yngling med en spøjs frisure, som efter eget udsagn kørte bil som tre-årig, er en fantastisk tegner og komponist, og som bestiger bjerge iført lang ulden frakke og festsko?
I Vesten gør vi ofte grin af nordkoreanerne, men vi er også bange for dem - og ikke mindst for deres leder. Vi betragter enten Kim Jong-Un som farlig og utilregnelig eller som en latterlig karikatur, og hans folk anser vi for at være uvidende og tilbagestående.
Men billedet af Nordkorea og dets leder Kim Jong-Un er mere nuanceret end som så, mener nordmanden Geir Helgesen, som er en af de forskere herhjemme, som ved mest om det hermetisk lukkede land. Han har brugt 35 år på at forstå nordkoreanernes tankegang og mentalitet og har rejst i både Nord- og Sydkorea flere gange.
»Jeg siger ikke, at Nordkorea er et perfekt land, men han (Kim Jong-Un, red.) er ikke rablende gal. Han gør bare, hvad alle ikke demokratiske ledere ville gøre i hans sted,« siger Helgesen, der er leder af Nordisk Institut for Asien-studier på Københavns Universitet.
For os i Vesten er nordkoreanernes hyldest af deres leder som nærmest guddommelig grinagtig og grotesk, men den form for dyrkelse af lederen er slet ikke ualmindelig i den del af verden, siger Geir Helgesen, som forklarer, at den bare er mere ekstrem i Nordkorea, fordi landet er så isoleret.
I sidste uge sendte Nordkorea et missil ind over den japanske ø Hokkaido.
Missilet styrtede i havet ud for Japan, og få dage efter foretog styret efter eget udsagn en prøvesprængning af en brintbombe. I skrivende stund er der forlydender om, at nordkoreanerne er klar til at teste endnu en bombe.
Den nordkoreanske oprustning bliver mødt med trusler fra den amerikanske præsident Trump, som har lovet at svare igen med 'ild og raseri.'
Men måske er det slet ikke så mærkeligt, at nordkoreanerne ruster sig til tænderne og fyrer bomber af. I hvert fald ikke, hvis vi et øjeblik forsøger at forstå den nuværende konflikt med de lettere paranoide nordkoreanske øjne, understreger Geir Helgesen.
»Nordkoreanerne ser sig selv som omgivet af fjender, som de må forsvare sig imod, og her er USA det onde dyr i åbenbaringen,« siger han og henviser til den store militærøvelse, som amerikanerne netop har afholdt tæt på Nordkoreas kyst. En øvelse, som bliver gennemført en eller flere gange om året, og som nordkoreanerne betragter som en krigsøvelse.
»Nordkoreanerne kan stå inde på land med kikkert og se krigsskibene lige ud for deres kyst. De opfatter det som en øvelse i at angribe Nordkorea,« siger Geir Helgesen.
Kim Jong-Un er ikke interesseret i at starte en krig eller anden form for væbnet konflikt, mener Geir Helgesen. Forskeren har talt med flere nordkoreanere, også centralt placerede embedsmænd i styret, som forklarer, at de er bange for, at USA vil gøre med Nordkorea, som de har gjort i Irak, Libyen og Afghanistan.
»Det er fornuftige folk, som siger: 'Vi tør ikke andet end at væbne os til tænderne. Vi står på listen over lande, USA vil gå ind i. Vi ved, amerikanerne hader os. Derfor har vi valgt at gøre, som vi gør.'«
Og Helgesen uddyber:
»Nordkoreanerne ser fjender i Japan, i Sydkorea og i USA, og de tør ikke stole på Kina. De føler sig - med Nordahl Griegs ord - 'kringsatt af fjender'.«
Indtil videre har omverden svaret den nordkoreanske oprustning med boykot og embargo. Instrumenter, som Geir Helgesen mener, har direkte den modsatte effekt og blot vil styrke Kim Jong-Uns tag i befolkningen.
»Når man strammer embargoen, isolerer vi Nordkorea yderligere fra omverdenen, og så giver vi myndighederne frit spil til at fortælle befolkningen de historier, de gerne vil. Vi har mange erfaringer, der viser, at embargoen ikke nytter,« understreger han og peger på, at forhandlinger om en fredsaftale og diplomatiske forbindelser er langt bedre midler til at løse spændingen i regionen. Hvad det angår, er han dog ikke så optimistisk på nuværende tidspunkt.
»Amerikanerne ønsker ikke forhandle, før nordkoreanerne har skrottet deres atomprogram, men på den anden side siger nordkoreanerne: 'Hvad skal vi så forhandle med?'«
Geir Helgesen sætter også spørgsmålstegn ved, om amerikanerne overhovedet er interesserede i at slutte fred med Nordkorea. Konflikten giver dem nemlig en god undskyldning for at have tropper i området - tæt på Kina, hvis det skulle blive nødvendigt at mobilisere sig her på et senere tidspunkt.
Den nuværende konflikt, tror eksperten ikke på, ender med en atomkrig. Det bliver i hvert fald ikke Nordkorea, der påbegynder den, siger han, for det har landet ingen interesse i.
»Nordkoreanernes øvelser er ikke farlige. Det er en spillen med musklerne fra et land, som er meget bange for at blive den lille part i en konflikt, hvor USA kan finde på at angribe,« siger Geir Helgesen.
