Søndagens blodige kampe i det østlige Ukraine øger ifølge Flemming Splidsboel sandsynligheden for, at russerne sender tropper til Ukraine. Putin kan nemlig stå med et stort forklaringsproblem, hvis han ikke kommer de prorussiske kræfter til undsætning.

UKRAINE: Søndagens kampe mellem separatister og ukrainske styrker har gjort det endnu mere sandsynligt, at Rusland sender tropper ind i det østlige Ukraine for at støtte de prorussiske kræfter. Det vurderer Flemming Splidsboel, rusland-ekspert og lektor ved Københavns Universitet.

- Politisk er det svært for Putin at gøre mere. Jeg tror, at næste skridt, hvis det fortsat eskalerer, vil være militært, siger han og uddyber:

- Putin har sat det hele skarpt op, så det kan være svært for ham ikke at imødekomme en direkte henvendelse fra nogle af de prorussiske grupper. Hvis de direkte siger, at 'nu er vores liv i fare, og nu er vi nødt til at få hjælp mod de her fascistiske horder', så kan det være svært for Putin at ignorere i forhold til sine egne vælgere, og derfor kan han blive nødt til at reagere.

Flemming Splidsboel mener, at Rusland hurtigt kan rykke ind med tropper, hvis det er det, Putin beslutter sig for.

- Vi må sige, at Rusland er klar til det. Nogle af de troppebevægelser og øvelser, vi har set fra russisk side, synes at sigte mod en situation som denne, så det vil de kunne gøre forholdsvis hurtigt.«

Søndag eftermiddag blev en prorussisk aktivist ifølge nyhedsbureauet Reuters dræbt i den østukrainske by Sloviansk. De blodige kampe i byen mellem separatister og ukrainske sikkerhedsstyrker kostede ligeledes søndag en betjent fra den statslige ukrainske sikkerhedstjeneste livet. Flere blev såret ved kampene, oplyste Ukraines fungerende indenrigsminister, Arsen Avakov, ifølge Reuters.

Ukraines regering indledte søndag morgen en »antiterroroperation«, der skulle løsne separatisternes greb om Sloviansk. Det skete, efter tungt bevæbnede prorussiske militante lørdag eftermiddag indtog sikkerhedstjenestens lokale hovedkvarter samt den lokale politistation i byen.

Søndag eftermiddag tog separatister kontrollen over borgmesterkontoret i en anden østukrainsk by, Mariupol. De stormede ifølge flere lokale medier bygningen efter en protest, hvor omkring 1.000 personer demonstrerede til fordel for oprettelsen af en selvstændig republik i det østlige Ukraine. Separatisterne tog ifølge en journalist fra lokalavisen Priazovsky Worker det ukrainske flag ned og opførte barrikader uden for bygningen.

Flemming Splidsboel kalder søndagens eskalering »meget, meget dramatisk«. Han vurderer, at den ukrainske centralmagt har styrken til at rømme de besatte bygninger.

»Hvis de virkelig forsøger at rømme bygningerne med magt, må vi formode, at de vil have held med det, hvis det virkelig er det, de har sat sig for. Men det vil formentlig føre til ret omfattende menneskelige tab og få politiske konsekvenser,« siger han.

Krisen i Ukraine eksploderede tidligere på året, da den daværende præsident, Viktor Janukovitj, blev væltet efter længere tids protester mod ham. Efterfølgende trængte russiske soldater ind på den ukrainske Krimhalvø, som siden blev annekteret af Rusland.

Uroen i Ukraine er taget til i løbet af den seneste uges tid, hvor prorussiske separatister har krævet flere dele af det østlige Ukraine løsrevet og tilsluttet Rusland.