Det vil næppe få de store konsekvenser for Tyrkiet, at man har løsladt den 26-årige mand, der er mistænkt for drabsforsøg på forfatter og islamkritiker Lars Hedegaard.

Det mener Daniella Kuzmanovic, ekspert i tyrkiske forhold og lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

Sagen har vakt stor vrede i Folketinget, og de Konservative vil forsøge at presse tyrkerne ved at involvere EU i sagen, men det kommer der næppe meget ud af, da Tyrkiet spiller en vigtig international rolle i konflikterne i Mellemøsten, hvor en international koalition kæmper mod Islamisk Stat (IS).

»Jeg tror ikke, det vil have den store effekt med det øjeblikkelige verdensbillede. Der er ingen af de store internationale aktører, der ønsker at skabe kurrer på tråden med Tyrkiet, der spiller en stor regional rolle i kampen mod IS i både Syrien og Irak. Derfor vil EU og NATO se sagen som en bilateral strid mellem Danmark og Tyrkiet,« siger Daniella Kuzmanovic.

Uden et samlet internationalt pres vil Tyrkiet ikke komme til at mærke konsekvenser af at have overtrådt en international konvention, og selv om politikerne på Christiansborg kan udtrykke deres utilfredshed med modparterne i Ankara, så holdes reaktionerne på et symbolsk, diplomatisk niveau, mener Daniella Kuzmanovic.

»Danmark er begyndt at trykke på de knapper, man kan trykke på. Politikerne har udtrykt deres utilfredshed med tyrkerne gennem de officielle kanaler, hvilket er det første diplomatiske træk. Sidenhen kan man optrappe retorikken ved at trække sin ambassadør hjem fra Ankara eller involvere EU og NATO, men det kommer ikke til at få øjeblikkelige konsekvenser,« siger hun.

Tyrkiet har ikke ønsket at oplyse specifikke detaljer omkring løsladelsen af den 26-årige mand, og derfor spekuleres der fra flere sider i, om løsladelsen af den formodede gerningsmand med libanesisk baggrund er en del af en fangeudveksling mellem Tyrkiet og Islamisk Stat.

Selv om sagen har skabt stor vrede i Danmark, har tyrkerne reageret roligt, og man kan i teorien undgå at svare på de mest betændte politiske spørgsmål i sagen.

»Tyrkerne kan tage sagen forholdsvis roligt, men de er nødt til at svare på de danske henvendelser. Deres hidtidige reaktion har også været meget moderat, og de har indrømmet en løsladelse, som, alle i forvejen vidste, var sket,« siger Daniella Kuzmanovic.

»Tyrkiet er dog ikke villige til at gå i detaljer, fordi det kan være en fangeudveksling med en terrororganisation. Men Danmark kan ikke finde ud af sagens konkrete detaljer, med mindre en højtstående embedsmand taler over sig eller noget lignende,« siger hun.