Den amerikanske højesterets beslutning om at godkende de centrale dele af præsident Barack Obamas sundhedsreform vil få enorm betydning på tværs af USA.

Sundhedsreformen - den såkaldte »ObamaCare« - ventes ifølge Associated Press at påvirke mindst 30 millioner amerikanere, der i dag ikke ejer en sundhedsforsikring. USA-analytiker Mette Nøhr Claushøj peger på, at alle amerikanere fra 2014, når loven træder fuldstændigt i kraft, vil få adgang til sundhedsydelser.

- Det er altså slut med, at der er nogle amerikanere, der hverken kan gå til lægen eller på hospitalet, hvis de fejler noget, siger Mette Nøhr Claushøj, der har studeret amerikansk forfatningslovgivning ved Columbia University i New York.

Hidtil har forsikringsselskaber ellers haft mulighed for at afvise eller kræve tårnhøje priser fra amerikanere, der lider af kroniske sygdomme eller tidligere har haft en alvorlig sygdom. Det har medført alvorlige økonomiske konsekvenser for mange amerikanere, der har måttet gå fra hus og hjem.

- Nu skal alle have en sygeforsikring, hvis de ikke har en i forvejen. Det betyder så også, at mange unge, der ikke har en sygeforsikring, tvinges til at få en og dermed får en ekstra udgift. Til gengæld bliver det også sådan, at forsikringsselskaber ikke må tage flere penge fra amerikanere, der lider af en sygdom i forvejen, som selskaberne har gjort indtil nu, siger Mette Nøhr Claushøj.

Højesterets afgørelse falder mindre end et halvt år inden det amerikanske præsidentvalg, hvor Barack Obama kæmper mod den republikanske udfordrer, Mitt Romney, for at bevare sit job.

Mette Nøhr Claushøj kalder afgørelsen for en dobbelt sejr til Obama:

- For det første er det selvfølgelig en sejr for ham, at højesteret har godkendt den her lovgivning, som der i øvrigt ikke var mange, der havde regnet med, siger hun.

For det andet vil det få stor betydning, at den konservative højesteretspræsident John Roberts - der blev udpeget af George W. Bush - var en af de fem ud af ni dommere, der godkendte reformen. Det betyder, at Mitt Romney får vanskeligere ved at tordne mod sundhedsreformen under valgkampen.

- Han får svært ved at stille sig op over for Obama og sige, at »det er også bare venstrefløjsaktivister, der vil lave USA om til et kommunistisk og nordeuropæisk land«, som de plejer at sige. For nu er der en af deres egne, som endda er en af dem, som de respekterer og hylder allermest, som er gået ind for reformen og har sagt, at den faktisk er lovlig ifølge forfatningen, siger Mette Nøhr Claushøj.