Fremfor at tage på erobringstogt i rummet, giver det mere mening at passe godt på Jorden og dens ressourcer, siger professor

Fremfor at tage på erobringstogt i rummet i fremtiden for at gøre nye landvindinger, giver det måske mere mening til en start for alvor at passe godt på Jorden og dens ressourcer.

Det siger Jette Bredahl Jacobsen, medlem af  Klimarådet og professor ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, da BT forelægger hende Stephen Hawkings forudsigelser om behovet for at finde en ny planet.

"Umiddelbart vil jeg mene, at især håndteringen af verdens klimaproblemer vil få betydning for, hvordan vores virkelighed ser ud om 100 år med hensyn til eksempelvis ressourceknaphed og overbefolkning. Og helt personligt tror jeg egentlig godt, at vi om 100 år kan leve med de ressourcer, som Jorden rummer. Men det kræver selvfølgelig en indsats i forhold til at prøve at få dem fordelt dem fornuftigt - altså brugt dem der, hvor de gør mest gavn," siger hun.

"Det kan godt være, at det kræver noget omlægning - eksempelvis af vores kost. Det kræver jo væsentligt mere energi og større arealer at producere kød i forhold til andre fødevarer, men hvis vi kan justere lidt på det, så tror jeg egentlig sagtens, at vi kan leve her fint om 100 år, men måske spiser vi lidt mindre kød end i dag," siger hun for at nævne et konkret eksempel.

Heller ikke drikkevand tror professoren, at Jorden vil løbe tør for.

"Hvis vi dyrker jorden fornuftigt, og også sørger for at passe på drikkevandet. Vi har ganske meget vand på jorden som sådan, og jeg tror godt, at vi kan forvalte det, men måske skal vi tænke os lidt mere om, end vi har været vant til," siger Jette Bredahl Jacobsen.

Hun peger samtidig på, at spørgsmålet om Jordens fremtid i meget høj grad afhænger af politisk vilje til at passe på den og kunne enes om fordelingen af ressourcerne.

"På klimaområdet er det jo i høj grad den politiske enighed, som vi kæmper med. Hvis man skal snakke begrænsninger i jordens ressourcer, så tænker jeg egentlig mest, at det handler om at følge med klimaforandringerne. Jeg ser mest en risiko i, om vi kan nå at tilpasse os i den hastighed, hvor ændringerne indtræder. For med meget store klimaforandringer og følgende  med meget store havvandsstigninger, så kræver det, at vi skal flytte noget rundt og ændre på den måde, som vi har dyrket jorden på rundt omkring. Det kan godt få meget kraftige konsekvenser - både økonomisk og politisk," forudser professoren fra Københavns Universitet.

"Det med at se udad efter en ny planet, er så abstrakt for mig, at jeg nok hellere vil sige, at vi skal behandle Jorden lidt mere fornuftigt. Nogle argumenterer for, at der egentlig ikke er noget fødevareproblem i verden - problemet ligger udelukkende i fordelingen. Nogle har for meget og andre for lidt, og derfor er der folk, der sulter. Om det er rigtigt, er jeg ikke den rette til at svare på, men det viser i hvert fald, at fordelingen spiller en rolle," tilføjer Jette Bredahl Jacobsen.