Hun er jøde, født i Israel, og så er hun også amerikaner. Natalie Portman har et brændende ønske om et andet USA end dét, amerikanerne i november stemte for med valget af Donald Trump som deres øverste leder.
Og Natalie Portman er ikke en hvilken som helst stemme. Hun er blot 35 år, men har allerede en Oscar i bagagen, som hun vandt for filmen ’Black Swan’ i 2011. Allerede som 23-årig fik hun sin første nominering for filmen ’Closer’, og i år kan hun næsten være sikker på atter at komme i betragtning i rollen som Jacqueline Kennedy i filmen ’Jackie’, der fokuserer på førstedamens følelser, da præsident John F. Kennedy blev snigmyrdet i november 1963.
»Vi kunne ikke lave en film, hvor Jackie bare sad og græd i flere timer. Vi var nødt til at vise alle farverne i følelsesregisteret. Sorg er meget irrationel, og det viser filmen,« siger Natalie Portman.
BT møder skuespilleren i New York på et hotel på Manhattans Upper West Side. Det er ganske få blokke fra Donald Trumps hovedkvarter Trump Tower. Det er her, USAs kommende præsident i disse dage mødes med sine kommende ministre for at sætte kursen for fremtidens USA.
OPRET ABONNEMENT PÅ BT PLUS HER og læs mere om den israelske skuespillerinde, Natalie Portman, der snart er filmaktuel i rollen som Jacqueline Kennedy i filmen ’Jackie.
Natalie Portman er filmaktuel i ’Jackie’, hvor hun spiller USAs legendariske førstedame Jacqueline Kennedy – en elsket og hadet kvinde, som hun på mange måder så godt forstår.
Hun er jøde, født i Israel, og så er hun også amerikaner. Natalie Portman har et brændende ønske om et andet USA end dét, amerikanerne i november stemte for med valget af Donald Trump som deres øverste leder.
Og Natalie Portman er ikke en hvilken som helst stemme. Hun er blot 35 år, men har allerede en Oscar i bagagen, som hun vandt for filmen ’Black Swan’ i 2011. Allerede som 23-årig fik hun sin første nominering for filmen ’Closer’, og i år kan hun næsten være sikker på atter at komme i betragtning i rollen som Jacqueline Kennedy i filmen ’Jackie’, der fokuserer på førstedamens følelser, da præsident John F. Kennedy blev snigmyrdet i november 1963.
»Vi kunne ikke lave en film, hvor Jackie bare sad og græd i flere timer. Vi var nødt til at vise alle farverne i følelsesregisteret. Sorg er meget irrationel, og det viser filmen,« siger Natalie Portman.
BT møder skuespilleren i New York på et hotel på Manhattans Upper West Side. Det er ganske få blokke fra Donald Trumps hovedkvarter Trump Tower. Det er her, USAs kommende præsident i disse dage mødes med sine kommende ministre for at sætte kursen for fremtidens USA.
Natalie Portman er ikke fan af Donald Trump.
»Jeg var meget, meget ked af den måde, han talte om kvinder på. Og om minoriteter. Og immigranter. Og handicappede. Jeg blev ked af, at det blev okay for ledere at tale sådan til folket,« siger Natalie Portman.
Interessant for menneskeheden
Hun ser ikke glad ud, når hun taler om det. Den spinkle kvinde, der skyder blot 1,60 meter i vejret, føler sig ikke tilpas, når hun taler om emnet. Alligevel kan hun ikke holde op med at tale om politik, og hun brænder tydeligvis for at sætte ord på sine følelser.
»Det har været et meget overraskende valgår. Ikke mindst med tonen i debatten og med valgkampagnen. Det er et interessant tidspunkt for menneskeheden. Og for den enkelte som borger. Man skal være mere opmærksom på at involvere sig i sit lokalsamfund,« siger hun.
Natalie Portman er selv født i Jerusalem, men er opvokset i Washington D.C. Hun har tidligere udtalt: »Jeg elsker USA, men Jerusalem er mit hjem.« Men hun er i den grad ’verdensborger’ og har også boet med sin mand Benjamin Millepied i Paris. Derfor er hun også meget påvirket af den antisemitisme, der lige nu skyller ind over Europa og dele af USA.
»Der er meget had i verden lige nu. Mod mange minoriteter. Livet er hårdt for mange, og det er nemt at forfalde til had. Men det er hårdt, og vi har brug for lidt mere opfindsomhed end bare at hade hinanden. Det er dybt foruroligende på alle måder,« siger Natalie Portman.
Og på den måde vender hun tilbage til filmen ’Jackie’, som også omhandler en dyster æra i amerikansk historie.
»Denne film viser, at dette land har gået gennem meget mørke perioder i fortiden. Men vi kom igennem. Og – ja – vi bliver nødt til at blive ved med at arbejde for det, vi tror på,« siger hun.
’Jackie’ er Oscar-favorit. Af én grund: Natalie Portman. Hun driver fortællingen i en af de portræt-roller, som det amerikanske filmakademi ofte honorerer, når priserne uddeles i slutningen af februar måned.
Fik ofte barsk kritik
»Det er et fantastisk manuskript, Noah Oppenheim har skrevet, og han researchede filmen, så den passede med de faktuelle begivenheder. Jeg arbejdede med en dialekt-coach, så jeg kom så tæt på Jacquelines accent som muligt,« siger Natalie Portman, der dykkede ned i en tv-reportage, sendt den 14. februar 1962, hvor Jacqueline Kennedy viser de amerikanske seere rundt i den nyligt renoverede præsident-bolig:
»Jeg så den igen og igen, og jeg havde den på min iPhone, så jeg hele tiden kunne se den, uanset hvad jeg lavede. Der er så mange interview og videoklip fra Kennedy-tiden på YouTube, og jeg gik gennem alt materiale og øvede mig.«
Det var ikke nogen let opgave for skuespilleren, for Jacqueline Kennedy, der døde i 1994, havde sin helt egen stil. Hun var en ener, der ofte fik barsk offentlig kritik for at være ekstremt elitær i sin fremtoning og væremåde. Hun var elsket, men så sandelig også hadet.
Det glamourøse look
»Hendes tone ændrede sig, men dialekten forblev den samme. Hun ændrede også sit udseende. Hendes makeup blev mere voldsom med tiden. Hun var utrolig selvbevidst og troede, at amerikanske kvinder mente, at hun var snobbet og for sofistikeret, og de kunne ikke relatere til hende. Hun gjorde sig lidt mere feminin og mere afslappet med tiden, men hun bevarede sit glamourøse look. Jackie Kennedy ville også gerne fortælle John F. Kennedys historie. Mest fordi han jo ikke kunne fortælle den selv,« siger Natalie Portman.
Caspar er meget professionel, og det føltes helt naturligt at spille hans hustru
Og det bringer hende frem til noget mere personligt. For faktisk kan Natalie Portman se noget af sig selv i Jacqueline Kennedys historie. De har begge fået et stempel og som konsekvens heraf udviklet to identiteter. Én til publikum og én til privatsfæren.
»Jeg har også to slags personligheder. Verden ser dig på én måde, og du ser dig selv på en anden måde. Folk vil gerne have, at du er på en bestemt måde, og det skaber en slags forskellighed. Det er anderledes, når man er kendt. Fremmede har altid en forudindtaget, meget veludviklet holdning til, hvem du er og hvem du skal være, når man er kendt. Derfor var det også interessant at skulle portrættere Jackie. Jeg ved, hvordan folk ser mig. Hun vidste også, at folk havde en forudindtaget holdning til hende. Uden at jeg kan sammenlignes med hende – Jackie var meget mere kendt, end jeg er, og end jeg nogensinde bliver. Men jeg føler det samme. At folk mener, at jeg er på en bestemt måde, og at det ikke altid er rigtigt. Det skaber en form for spænding inden i dig selv,« siger Natalie Portman.
Folk må mene, hvad de vil
Og det betyder også, at hun har lært, at hun ikke nødvendigvis kan kontrollere, hvad folk mener om hende. Med alderen har Natalie Portman, der har en bachelor i psykologi fra Harvard University, lært at sige ’pyt’.
»Hvis nogen tror, at jeg er en snob, så er det fint nok. Så kan de bare være fan af en anden skuespiller. Men sådan var det ikke for Jackie. Det var vigtigt for hende, at hele USA kunne lide hende. Hun gik meget op i, at amerikanerne skulle føle, at hun vidste, hvordan de havde det. Hun ville gerne hjælpe dem,« siger Natalie Portman.
»Jeg har det ret nemt med at adskille arbejde fra privatliv. Jeg kan godt efterlade mit arbejde og gå hjem og være mig selv. Nogle gange får jeg en idé derhjemme, som jeg så skriver ned, men jeg vil aldrig føle, at jeg er på arbejde hele tiden,« siger hun.
Faktisk har ’Jackie’ også en dansker på rollelisten.
Der er tale om den relativt ukendte Caspar Phillipson, der spiller en vigtig og kort rolle som John F. Kennedy i filmen. John F. Kennedy blev dræbt ved et attentat den 22. november 1963 i Dallas.
Natalie Portman har kun roser til overs for den 45-årige Caspar Phillipson:
Ramte plet med Caspar
»Instruktøren (Pablo Larrain, red.) var meget i tvivl om, hvorvidt man overhovedet skulle vise Kennedy i filmen. Det er meget svært at ramme en person, der er fotograferet så meget. Alle ville have en holdning til det. Men jeg synes, at han ramte så meget plet med Caspar,« siger Natalie Portman:
»Caspar er meget, meget dygtig, og jeg nød at spille sammen med ham. Han er meget professionel, og det føltes helt naturligt at spille hans hustru.«
’Jackie’ har premiere i danske biografer på torsdag.