"Jeg stoppede som stripper for et år siden og gik i gang med en uddannelse som dyreassistent.
Men jeg havde nogle problemer med mine hænder som gjorde, at jeg måtte tage orlov fra skolen.
Og så anbefalede en af mine veninder mig, at jeg skulle tage ind på Jubii. De mente så, at de kunne få det til at passe sammen med deres strategi," siger Kira Eggers, der forløbig har haft jobbet i to måneder.
"Jeg er ved at lære photoshop at kende og lære at bruge koderne. Og så er vi ved at finde ud af, hvordan erotikkanalen skal være.
Der skal ikke være fisse og pik-sprog. Det skal laves på en sober måde.
Det bliver ikke perverst på nogle måder, men skal handle om pornostjerner og instruktørerne, ligesom vi selvfølgelig vil bringe pæne billeder," siger Kira Eggers.
I det daglige er Dan Rachlin hendes chef, mens en af stifterne af Jubii, Martin Thorborg, er hovedansvarlig for kanalen.
"Men vi er ret enige om, hvordan det skal være. Jeg er total glad i låget over det her job." jk