"Jeg synes, det er himmelråbende uretfærdigt. I de sidste 36 år har vi levet godt og lykkeligt sammen, og vi har intet haft med hans tidligere kone at gøre.

Vi har hele tiden troet, at det var mig, som skulle have hans pension fra Amalienborg, når han engang døde, men kort efter bisættelsen blev jeg klar over, at hans tidligere kone, der nu er 76 år, ville gøre sine krav gældende.

Og tilsyneladende er det svært for mig at gøre noget rent juridisk. I hvert fald er der ingen advokater, som ønsker at tage sagen op," siger Ellis Ebbe.

Ellis Ebbes mand, Knud Sørensen, har været både lakaj og hovmester ved hoffet.

Han døde for tre måneder siden som 77-årig og var i mange år en særdeles betroet medarbejder både ved det tidligere kongepars hof og senere hos dronning Margrethe.

Han har i kraft af sin stilling været tæt på alle de kongelige og kom bl.a. til at kende dronning Margrethe fra hun var otte år.

"Jeg har intet som helst at bebrejde hoffet i den her forbindelse. Man har fulgt de regler, der er for enkepension, og det indebærer, at jeg får mindre end halvdelen af pensionen på 9.781 kr. efter min mand.

Jeg har nemlig kun været gift med ham i 18 år, mens ægteskabet med den tidligere kone bestod i 22 år.

Hertil er dog at sige, at de var separaret de sidste seks år, og i alt har min afdøde mand og jeg boet sammen i 36 år," fortæller Ellis Ebbe, som er lægesekretær og er ved at gå på efterløn.

"Men både min mand og jeg har igennem årene været sikre på, at det var mig, som skulle have hans pension, når han engang døde.

Han ville græmme sig på sin lille sky oppe i himlen, hvis han vidste det her, og jeg personligt kan bestemt ikke se det rimelige i, at jeg nu skal sælge mit hus for, at den tidligere kone skal få nogle penge.

Pludselig dukker hun op, efter at hun ikke har været inde i mands liv i næsten 40 år.

Hun søgte selv skilsmisse i sin tid, og de delte boet ligeligt imellem sig, ligesom der ikke var noget med hustrubidrag, fordi de begge tjente lige meget. Der sker nu ydermere det, at hvis den første kone senere dør, så tilgår hendes del af pensionen ikke mig.

Jeg må resten af mit liv nøjes mindre end det halve af pensionspengene," siger Ellis Ebbe, som bl.a. har fået en søn, der nu er 31 år, sammen med sin afdøde mand.

"Vi har altid haft orden i vore personlige ting, men vi har ikke skænket det en tanke, at jeg kunne miste en stor del af hans pension til eks-konen, når han døde.

Når talen kom på det sagde han: "Hun skal ikke have en krone."

Men i de gamle skilsmissepapirer fra 1961 fremgår det desværre, at eks-konen bevarer sin ret til enkepension, og det har min mand aldrig tænkt på blev tidsbestemt, og så er det løbet er kørt for mig, " siger Ellis Ebbe og fortsætter:

"Jeg synes, det er systemet, som svigter, og at der trænger til en ny og mere moderne lovgivning på det her område.

Jeg kommer ikke til at dø af sult, men jeg må erkende, at mit månedlige budget ikke mere kan hænge sammen, og derfor vil jeg nok flytte tilbage til Falster, hvor jeg stammer fra," siger Ellis Ebbe.

B.T. har været i kontakt med eks-konen, som bor på Lolland-Falster. Hun ønsker ikke at kommentere sagen ud over, at hun blot siger, at hendes eksmand burde have fortalt sin kone nummer to, hvordan skilsmissepapirerne var udformet.

Den nuværende enkepensionslov blev lavet i 1941, og netop nu undersøger et ægtefællepensionsudvalg under justitsministeret om reglerne på dette område skal laves om.

"Der er flere af mine bekendte, som er blevet rystede over, at lovgivningen er sådan i dag. Samfundet har trods alt slået mange kolbøtter siden dengang, og jeg tror, der er mange i samme situation som jeg.

Derfor vil jeg forelægge min sag for udvalget, " siger Ellis Ebbe.

Familieadvokat Pia Kjerholt, København, slår fast, at der ikke er noget at gøre rent juridisk, sådan som lovgivningen er lige nu.

"Om lovgivningen er rimelig eller ej ved jeg ikke, men i ægteskaber tilbage i tiden var situationen anderledes. Når der blev indbetalt noget til pension, kunne man jo sige, at der gik noget fra konen i den daglige økonomi, og derfor kunne det hele betragtes som et plaster på såret.

Men det er noget andet i dag, hvor kvinderne er ude på arbejdsmarkedet, og hvor der er større ligeberettigelse og man hver for sig har ansvar for sin egen økonomi.

Et godt råd til folk, der skal giftes anden gang, vil være, at man skal sørge for at undersøge reglerne godt og grundigt og så indrette sin økonomi og sine formueforhold derefter, så man ikke blive sårbar i en skilsmisse- eller dødsfaldssituation," siger hun.