Eigil reddede mig
Eigil er det tætteste, jeg kommer på at have familie, siger Yvette Nkoua
Eigil er det tætteste, jeg kommer på at have familie, siger Yvette Nkoua
Eigil er det tætteste, jeg kommer på at have familie, siger Yvette Nkoua.
Hun er enlig mor med to børn og kommer oprindelig fra Congo. Efter seks år i en flygtningelejr i Gabon kom hun i 2005 til Danmark. Hun er separeret fra sin mand og på starthjælp.
- Da jeg for første gang fik besøg af Eigil, var min situation håbløs, fortæller hun til fagbladet Boligen, der udkommer i dag.
Håbløs situation
- Jeg forstod ikke hvordan jeg fik penge, eller hvordan beløbet blev beregnet. jeg kunne ikke læse et brev, siger hun og indrømmer ærligt, at hun slet ikke havde overblik over, hvor håbløst det var.
Men det fik Eigil.
- Flere socialrådgivere havde set på hendes sag, men ingen har opdaget, at Yvette havde krav på børnebidrag fra sin mand eller boligstøtte. Hun ejede ingenting. Børnene og hun selv sov på madrasser, budgettet hang ikke samme, og gælden voksede. Det fik vi løst, og jeg sørgede for, at hun og børnene fik senge at sove i, for så usselt bør ingen mennesker leve i dagens Danmark, siger Eigil Jørgensen.
Fra nytår overgår Yvette til kontanthjælp, og det er et stort spring for hende at gå fra 6.500 kr. til 13.500 kr. om måneden.