Israels ministerpræsident, Ehud Barak, forlod i natten USA efter flere dages fredsforhandlinger mellem Israel og Syrien i byen Shepherdstown i delstaten West Virginia.

Ministerpræsidenten fløj hjem fra Andrews Air Force-basen kort før klokken 03, meddelte en talsmand på basen.

Det var uklart, om også den syriske udenrigsminister, Faruq al-Shara, også var på vej til at rejse hjem.

Forhandlingerne mellem de to lande blev i går afbrudt uden resultat efter en uges møder. Med USAs præsident, Bill Clintons, mellemkomst var det dog lykkedes at få parterne til forhandlingsbordet om emner, der har bragt dem i konflikt i 50 år.