Egypten kan gå en usikker fremtid i møde, hvis Det Muslimske Broderskabs kandidat ved det egyptiske præsidentvalg, Mohamed Mursi, går hele vejen. Det vurderer Egypten-ekspert Rasmus Alenius Boserup fra Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS.

- Vinder Mursi, vil islamisterne dominere både parlamentet og præsidentposten, og det åbner for, at den yderligtgående sekulære og nationalistiske fløj vil føle sig ekstremt presset. Vi har set gang på gang, at sekulære kræfter - forstået som militæret - kalder på storebror, som de vil have til at sætte nogle rammer for, hvad politikerne egentlig må disponere over. Det er den fare, der er, ved at få ren islamistisk dominans i Egypten, forklarer Rasmus Alenius Boserup.

Broderskabet vandt en jordskredssejr ved parlamentsvalget i januar og kunne sammen med det fundamentalistiske salafistparti Al-Nour bryste sig af næsten 75 procent af de afgivne stemmer. Ender Mursi som sejrherre ved præsidentvalget, vil broderskabet altså kunne sætte sig tungt på magten.

Rasmus Alenius Boserup understreger, at Mursi tilhører den moderate del af islamismen, men blandt topkandidaterne ved det aktuelle valg er det alligevel med ham ved roret, at de største usikkerhedsmomenter vil opstå.

- Der vil med stor sandsynlig opstå en fundamental, udemokratisk tendens blandt sekulære kræfter. Muligvis er broderskabet dygtigt nok til at håndtere det, men det vil kræve stærke politiske evner at skulle gå den balancegang. Der er mange politiske fløje, der har forskellige grunde til at frygte en så radikal omvæltning. Får de ikke indflydelse gennem stemmeurnerne, kunne man frygte, at det vil føre til forsøg på at trække militæret ind. Det har gennem de sidste 50 år været militæret, der i sidste ende trak i alle trådene, siger Rasmus Alenius Boserup.

Hvis ingen kandidat får 50 procent af stemmerne ved første valgrunde, som afsluttes torsdag aften, går de to spidskandidater videre til anden valgrunde 16. og 17. juni. Resultatet af første valgrunde er endnu ikke blevet offentliggjort.