Statsministerens Facebook-side bombarderes af kritiske indlæg efter skattereformen. Alligevel er hun fuldstændig tavs
Der var historisk, da regeringen, Venstre og de konservative fredag aften indgik forlig om skatten. Det var i hvert fald det finansminister Bjarne Corydon (S) igen og igen fremførte.
Kort efter forliget blev underskrevet i København, kunne man da også se Lars Løkke kommentere på aftalen, selvom han befandt sig til klimatopmøde i Rio - tusinder af kilometer væk.
Statsminister Helle Thorning Schmidt var også i Rio. Hun har dog ikke ulejliget sig med at udtale sig om den historiske skatteaftale. Ikke et ord, har man hørt. Heller ikke overfor de mange ganske almindelige mennesker, der på statsministerens personlige Facebook-side, kommenterer aftalen.
Den manglende lyst til at kommentere forliget i almindelighed og de mange kommentar på hendes Facebook-side i særdeleshed, kan måske skylde, at langt størstedelen af dem er endog meget kritiske overfor forliget og regeringen. Men vi ved det ikke. Det er nemlig heller ikke lykkedes bt.dk at få en kommentar fra statsministeren, selvom vi har forsøgt.
Bt.dk gengiver herunder en lille håndfuld af kommentarerne.
Kim Pedersen skriver:
”Vi gjorde det, hylede du begejstret ud på valgaften, Ja du/I gjorde. I tog røven på alt og alle. Du jo en tro kopi af Kejserens Nye klæder. Du for langt ude. Dig og din lærermester er mennesker af værste skuffe. I skyer ingen midler for at få magt. Din lærermester Nyrup dolkede Svend, du dolkede dine vælger. Men ok du blev landet første kvindelige statsminister, men prisen er høj. Føj for en pris.”
Simon Sessingø skriver:
”Jeg vil have min stemme tilbage!! Du er det værste der er sket social-politik nogensinde.”
Anders Chr. Hansen skriver:
”Helle T plejer da ikke at holde sig tilbage med at skrive på FB uagtet hvor hun er i verden. Hvad er grunden mon til at hun slet ikke kommenterer skatteforliget? Har landets reelle statsminister bedt hende om at holde lav profil?”
Tina Fris Jensen skriver:
”Hvor skulle du skamme dig !”
Der er dog også enkelte positive – selvom det vist ikke er for meget at sige, at der er langt imellem. En af dem, der godt mener, at regeringen kan være sit arbejde bekendt er Mahad Elmi Hirsi.
Han skriver:
”Regeringen skal nok overleve, vælgerne vil komme tilbage. Endelig har vi en Statsminister, der ser realiteterne i øjnene og gør noget ved dette. Der er begyndt en nedskæring af det uhyrlige ’velfærdssamfund’, der straffer den arbejdende del af befolkningen og belønner de inaktive. Fortsæt det gode arbejde og socialdemokratiet, vil igen blive landets største parti.”
Du kan selv læse mere her: