I et interview med Sjællandske kalder efterforskningslederen Emilie-sagen for uhyre sjælden og et mysterium.
Kan et ungt menneske i dagens Danmark forsvinde uden at efterlade sig nogen spor overhovedet? Svaret er ja. For det har Emilie Meng fra Korsør i morgen været bevis på i 11 uger.
Vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen kalder i et interview i dagens Sjællandske Emilie-sagen for både meget sjælden og mystisk.
»Det er meget mystisk, at Emilie Meng en søndag morgen kan forsvinde i Korsør helt uden at efterlade sig nogen spor overhovedet. Det er meget sjældent, at vi har sådanne sager, hvor unge mennesker forsvinder helt sporløst i Danmark,« siger Søren Ravn-Nielsen.
Del:
