Det tager ofte længere tid at opklare bandedrab, men når der først er gennembrud i sagen, går det stærk.

Banderelaterede drab er ofte lig med et langvarigt opklaringsarbejde for politiet. Derfor skal lovens lange arm knokle for at holde den høje opklaringsprocent i drabssagerne oppe.

- I Danmark har vi generelt en høj opklaringsprocent i drabssager. Det gør vi en dyd ud af, ikke bare i de forholdsvis ukomplicerede sager, men også når den ukendte gerningsmand dræber et tilfældigt menneske, eller når det foregår i kriminelle eller andre lukkede miljøer, siger Bent Isager-Nielsen.

Som efterforskningschef i Københavns Vestegns Politi har Bent Isager-Nielsen, der er tidligere drabschef i Rigspolitiets Rejsehold, fået et indgående kendskab til bandekriminaliteten. Hans politikreds er hjemsted for flere bandegrupperinger, og han ved derfor alt om de udfordringer, opklaringen af banderelaterede drab giver.

En mur af tavshed

- Når drab og anden kriminalitet foregår i kriminelle miljøer, er det både nemmere og sværere. Det er en fordel, at vi kender medlemmerne af grupperingerne i forvejen, og at vi kender konfliktscenarierne, så vi har en idé om, hvor vi skal finde gerningsmanden. Men det er selvfølgelig sværere, fordi vi ofte bliver mødt med en mur af tavshed og derfor skal finde beviserne på andre måder, siger Bent Isager-Nielsen.

Timet og tilrettelagt

Efterforskningen af et banderelateret drab adskiller sig ikke meget fra efterforskningen af andre drabssager. Men når et bandemedlem slår et medlem af en rivaliserende bande ihjel, har det ofte været planlagt i længere tid. Det kan give politiets efterforskere en ekstra udfordring.

- Sagerne sker ikke i affekt, så de er ofte planlagte og godt forberedte, og det gør det selvfølgelig vanskeligere. Det ændrer ikke på, at opklaringsprocenten er høj, men i de her sager kommer opklaringen tit længere tid efter forbrydelsen end i mange andre sager. Forbrydelser i kriminelle grupperinger har ofte det kendetegn at der kan gå rigtig lang tid, inden oplysningerne passer sammen og ringen er sluttet, således at vi kan foretage anholdelse og rejse sigtelse, siger Bent Isager-Nielsen.

Alligevel er den garvede efterforskningschef ikke et øjeblik i tvivl om, at politiet i sidste ende vinder over banderne.

- Populært sagt kan det udtrykkes, at organiserede kriminelle oftere og oftere vinder 1. halvleg - men de får selvfølgelig ikke lov til at vinde kampen, siger han.

Bent Isager-Nielsen vurderer, at politireformen har styrket politiets evne til at bekæmpe den rocker- og banderelaterede kriminalitet.

- Politireformen i 2007 var rigtig og nødvendig af hensyn til det ændrede kriminalitetsbillede. Man kan sige, at udviklingen går så stærkt, at dansk politi allerede nu igen ændrer sig markant mht. organisering, struktur og metodeudvikling, fordi udviklingen simpelthen gør det nødvendigt, siger efterforskningschefen.