Var du vidne til episoden, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.

Sent onsdag aften fandt et skyderi sted ved en Netto-butik i bydelen Søborg nordvest for København. Vidner har fortalt politiet, at flere biler i den forbindelse blev set forladet stedet.

Den ramte er en 34-årig mand, oplyser København Københavns Vestegns Politi til BT. Han blev skudt én gang i maven, og meldes torsdag morgen i stabil tilstand og skulle være uden for livsfare.

Kort efter skyderiet fandt politiet to udbrændte biler, som man mener, måske har forbindelse til skyderiet.

Den ene - en audi - blev fundet udbrændt i Bystævneparken i bydelen Husum, mens en sort Mercedes stod i flammer under Bispeengbuen i København.

Torsdag morgen fortæller vagtchefen ved Vestegnens Politi, Brian Munch, til BT, at politiet lige nu arbejder ud fra en teori om, at de to biler har forbindelse til skyderiet.

Der er ingen tilskadekomne i forbindelse med bilbrandene.

På nuværende tidspunkt vil politiet ikke sige mere om det 34-årige offer eller kommentere, hvorvidt episoden kan have relationer til den verserende bandekonflikt i hovedstanden.

»Der er vidner, der har set flere køretøjer, der er blevet skudt fra,«fortællervagtchefen og fortæller, at gerningsmændene dermed fortsat var på fri fod.

Efter skyderiet var et større område i Søborg afspærret fra Vandtårnsvej ned til Netto-forretningen. Politiet var til stede med seks patruljer samt hunde, og en buslinje i bydelen blev midlertidig omlagt.

Skyderiet i Søborg fandt sted omkring kl. 22.30.

Var du vidne til episoden, og har du foto eller video? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.