Deniz blev beskrevet som en livsglad dreng, der hjalp sin mor med alt, han var dygtig og begavet.

Men den nu 19-årige Kenni Blegvad slog ham ihjel med et enkelt slag i baghovedet af en kølle. I dag, mindre end fire år efter drabet, er Kenni Blegvad sigtet for ny voldelig kriminalitet.

Mand slået med jernrør

Kenni Blegvad blev onsdag fremstillet i grundlovsforhør, efter han er blevet sigtet for at have begået indbrud sammen med en anden person, hvor en af dem slog en ældre mand med et jernrør - den ældre mand kom heldigvis ikke alvorligt til skade.

Dødsvolden mod Deniz var helt umotiveret. Kenni Blegvad og to andre unge drenge var stået ud af deres bil, bevæbnet med slagvåben og var begyndt at true Deniz og hans jævnaldrende kammerat.

Kort efter blev Deniz dræbt af et enkelt slag mod baghovedet.

Mor: Jeg sagde det jo

I dag sidder hans mor tilbage alene i lejligheden og spørger hvorfor manden, som er dømt for dødsvold mod hendes søn, kan være på fri fod og angiveligt igen udøve vold mod sagesløse.

- Jeg vidste det jo godt. Jeg sagde, at han ville gøre det igen. Heldigvis skete der ikke noget alvorligt med ham i går. Men det gør der så måske næste gang, siger Gülzen Uzun.

Det er lige knap fire år siden, at hendes dreng blev slået ihjel.

- Jeg har ikke fået det bedre. Jeg er ikke en stærk person længere. Livet bliver aldrig bedre for mig, siger Gülzen i dag efter drabet på hendes eneste barn.

Hun er bitter over, at manden, som er dømt for dødsvold mod hendes søn, allerede mindre end fire år efter sønnens død er på fri fod.

LÆS OGSÅ: 

- Hans forsvarer sagde, at retten skulle tænke på hans skole  og hans uddannelse. Men den tænker han jo ikke på. Han ødelægger jo bare sit eget liv. Han bliver aldrig et bedre menneske. Han gør det igen. Tro mig, det er et spørgsmål om tid, siger hun.

Straffer ikke hårdt nok

Dengang Kenni Blegvad fik sin dom, var Gülzen Uzun ødelagt over, at straffen var så kort. Kenni Blegvad fik fem års fængsel. Men han er altså allerede løsladt igen.

- De straffer ikke hårdt nok i Danmark. Der er ingen, der stopper sådan en som ham, siger Gülzun, der selv stammer fra Tyrkiet.

{embedded type="node/polls" id="18977990"}

{embedded type="node/polls" id="18977991"}

Da hendes søn Deniz blev slået ihjel, var Gülzen meget åben om tragedien. B.T. blev inviteret indenfor på Deniz hospitalsstue, så hele Danmark kunne se hvad det meningsløse overfald havde ført med sig af ubærlig smerte.

Men i dag ønsker hun ikke at blive fotograferet. Hun er syg og svag. Plaget af fire år med ufattelig sorg.

Hendes søns banemand var indtil i går en fri mand, indtil han nu er sigtet for at banke et nyt offer med et jernrør.

ER VORES RETSSYSTEM FOR EFTERGIVENDE OVERFOR DE DØMTE I DANMARK? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER?: