Danmark stopper adoptioner formidlet af bureauet DanAdopt fra Etiopien
Det sker, at efter socialminister Karen Hækkerup (S) har modtaget en rapport fra Ankestyrelsen og helt nye informationer om sagsbehandlingen. Det var DanAdopt, der formidlede den stærkt omdiskuterede adoption af den lille pige, Masho, der blev kendt i en TV-dokumentar i 2012.
- Jeg har desværre ikke længere den nødvendige tillid til DanAdopts formidling af adoptioner fra Etiopen, når Ankestyrelsen vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt adoptionerne altid foregår etisk og juridisk forsvarligt. Derfor har jeg truffet beslutning om at stoppe DanAdopts formidling af børn fra Etiopien, siger social- og integrationsminister Karen Kækkerup i pressemeddelsen og fortsætter:
- Det er en vidtgående beslutning, som jeg er ærgerligt og ked af, at jeg må træffe, fordi der er mange børn, der venter på at få et forældrepar i Danmark. Men det er også en nødvendig beslutning. For ingen, hverken børn, deres biologiske forældre eller adoptivforældre kan leve med, at der er tvivl om, hvordan barnet er blevet formidlet til dem.
Adoptanter på venteliste til en adoption fra Etiopen kan kontakte DanAdopt for at få afklaret deres situation.