Aldrig har hun set bedre ud, end hun gjorde på dansegulvet fredag aften. Og den tidligere sundhedsminister Astrid Krag sprudlede da også, da kameraerne var slukkede fredag aften. Hun slap nemlig for at ryge i omdans.
- Det var fantastisk at undgå omdans. Pasodoblen var en fed dans, hvor man fik lov til at vise noget temperament og få brugt sig selv. Men helt ærligt; så var det meget rart ikke at skulle danse en gang til, sagde Astrid Krag i sin frække kjole.
Læs også: Danseekspert jubler over Erik Brandts exit: Gudskelov han røg!
Astrid Krag vakte opsigt i fredagens program, fordi det kom frem, at hendes partner, Thomas Evers Poulsen, under træningen havde klemt en fem-krone fast mellem hendes baller for at hjælpe hendes holdning på vej.
Læs også: Frække Astrid Krag: Dansede med en femmer mellem ballerne
Og dansemesteren, der tidligere har vundet ’Vild med dans’, garanterer, at der nok skal komme mere sjov fra hans hånd.
- Jeg er frisk på at bruge alle mulige tænkelige metoder til at få noget godt ud af dansen, lo han.
Parret opnåede 12 point for deres pasodoble, og dommer Jens Werner kaldte blandt andet dansen "et rigtigt flot stykke arbejde".