Efter små 5.000 års fravær er elgen tilbage i den danske natur.
Fem kalve fra to forskellige skånske elgparker i Sverige er torsdag morgen netop sat ud et sted i Lille Vildmose i Østhimmerland, hvor de skal spise løs af træer og buske for på den måde at skabe mere variation i landskabet.
Det skriver DR.
Lille Vildmose er en af Europas største højmoser og det enorme indhegnede areal, som ejes og administreres af Aage V. Jensen Naturfond, har i forvejen store bestande af blandt andet kronhjorte og vildsvin.
Der vil fortsat være offentlig adgang til højmoseområdet, så mennesker og elge vil kunne møde hinanden i naturen.
Del:

