Robbie Williams og hustruen Ayda Field har fået en lille dreng.

- Jeg har aldrig været mere forelsket, og jeg har aldrig været mere stolt af min kone. Hun har været fantastisk, sagde sangeren i et lille videoklip, han havde optaget kort efter fødslen.

Samtidig fortæller Robbie Williams, at de endnu ikke har fundet et navn til deres nyfødte søn.

 

Den 40-årige sanger har uploadet billeder og videoer de seneste 14 timer, mens hans kone lå med veer. Det er blevet til ret morsomme videoer, hvor han blandt andet optræder til set eget nummer 'Candy', mens hans kone ser knap så tilfreds ud.

De nybagte forældre har i forvejen datteren Theodora 'Teddy' Rose, der er to år gammel.

Sangeren og skuespillerinden har været gift siden 2010. Sidste måned offentliggjorde parret, at Ayda Field ville føde i Los Angeles på trods af, at begge forældre er født i England. De lever dog til daglig i den amerikanske storby.