– Dyrehaven er et fantastisk dejligt område at løbe i. Jeg havde hørt, at ruten var ret kuperet, men jeg synes ikke, det var så slemt. Jeg glæder mig til på søndag. At løbe sammen med 19.000 andre bliver en spændende oplevelse. Bent Jering har Dyrehaven i baghaven og løber dagligt til og fra arbejde. En pæn tur på samlet 15 kilometer.

– Jeg har det sådan, at hvis jeg en dag ikke kommer ud at løbe, er det lige før, jeg får abstinenser, siger han med blink i øjet.

– Eremitageløbet fylder meget i mit liv. Mere end nogen forestiller sig. Det bliver en festdag dén dag, jeg kan fejre 50 års jubilæum som E-løber. Bent Jering kæmper i øjeblikket med en fiberskade i benet, men som han siger:

- Der skal mere til at holde mig væk.