Læger på Rigshospitalet har brugt forskningsmidler fra industrien til indkøb af blandt andet IT-udstyr, middage og dyre flyrejser, fastslår redegørelse. Revisorer skal nu afdække, om også offentlige midler er gået til at forsøde tilværelsen for forskere og pårørende.

Skatteyderpenge, som skulle være anvendt til forskning til gavn for syge, kan være blevet brugt af læger i Region Hovedstaden til indkøb af IT-udstyr, dyre rejser og middage, honorarer til ægtefæller og børn samt andre private formål, skriver Berlingske.

De mange uregelmæssigheder om brug af forskningsmidler, som gennem det seneste år er afsløret blandt især læger på Rigs­hospitalets Hjertecenter, har hidtil omfattet penge fra private firmaer og fonde. Men nu er der indikationer på, at der har været tilsvarende problemer med de interne forskningsmidler - altså de forskningspenge, som stammer fra skatteydernes lommer.

Det fremgår af en status til medlemmer af forretningsudvalget i Region Hovedstaden, der nu udvider den igangværende under­søgelse af brugen af de eksterne forskningsmidler fra lægemiddelindustrien til også at omfatte de interne forskningsmidler på hospitalerne i Region Hovedstaden. De skatteyderbetalte forskningsmidler i regionen udgør skønsmæssigt 100 millioner kroner om året. Konkret sker undersøgelsen ved, at regionens eksterne revision BDO foretager stikprøver og gransker konti og bilag, som omfatter de interne forskningsmidler.

Læs også. Fyret overlæge står frem: Derfor brugte jeg forsknings-kroner på familieferier

»Det er dybt alvorligt, beskæmmende og utilfredsstillende, at den slags kan forekomme. Det bekræfter, at det har været yderst relevant at sætte en masse initiativer i værk for at få løst problemerne. Hidtil har der været en udstrakt tillid til lægerne, men dette viser desværre, at kontrol kan være bedre end tillid,« siger politisk ordfører Leila Lindén (S), som er medlem af forretnings­udvalget i Region Hovedstaden.

Den nye granskning kommer, efter at top­embedsmænd i Region Hovedstaden hen over sommeren har gennemført »opklarende« samtaler med et stort antal forskere på Hjertecentret på Rigshospitalet om mulige uregelmæssigheder i forvaltningen af de private forskningsmidler. Forskerne er udpeget på anbefaling af regionens revisorer, der - efter at have endevendt 500 forskningskonti - havde fundet frem til en række bilag i tilknytning til forskningsprojekterne, hvor der ikke var tilstrækkelig dokumentation for brugen, eller hvor det så ud til, at pengene ikke var anvendt i overensstemmelse med reglerne.

76 forskere er omfattet af undersøgelsen. Indtil videre er der gennemført samtaler med cirka halvdelen, og de har i vid udstrækning bekræftet »observationerne« fra revisorgranskningen, vurderer administrationen.

Det vil blandt andet sige, at de projektansvarlige i vid udstrækning har indkøbt produkter udenom regionens indkøbsaftaler. Især er der indkøbt meget IT-udstyr, og »der er ikke i alle tilfælde viden om, hvor det pågældende udstyr befinder sig, og hvorvidt indkøbet er relevant for ekstern forskningsaktivitet eller den almindelige drift,« hedder det i redegørelsen til politikerne.

Læs også: Sendt hjem for million-svindel: Skandale-lægerne levede det fede liv

Der har også vist sig at være en omfattende rejseaktivitet, i nogle tilfælde er dette foregået på businessclass og på meget dyre hoteller, hvilket der skal gives en særskilt tilladelse til.

Ofte mangler der ligeledes oplysninger om rejsens formål. Det er også tilfældet med »forplejning«, som udgør en stor del af udgifterne, og her mangler der i overvejende grad oplysninger om formål, deltagere og relevans i forhold til projektet. I enkelte tilfælde er det desuden konstateret, at prisen per kuvert overstiger den gældende grænse.

Ifølge redegørelsen er der også »forskellige problemstillinger omkring nærtstående parter« - ægtefæller og børn - som har været involveret i forskningsprojekterne, uden at man har orienteret overordnede, som skal inddrages ved mulige habilitets­problemer. Det fænomen »arbejder administrationen på at opklare«.

Samlet lyder konklusionen, at der er »tydelige udfordringer« i forhold til, hvordan lægerne skal bruge hospitalets indkøbs­ordning, og hvordan man skal sikre, at bilag er korrekt dokumenteret, inden udbetaling kan finde sted.

Det erkendes også, at der »ikke har været opbygget tilstrækkelige kontroller omkring den samlede proces«.

De første afsløringer om uregelmæssigheder omkring brug af forskningsmidler blev bragt af Jyllands-Posten sidste sommer. Siden er fem forskere fra Hjertecentret på Rigshospitalet blevet politianmeldt, og der er indledt undersøgelser på hjerteafdelingerne på Glostrup og Gentofte hospitaler samt af Finsencentret på Rigshospitalet, hvor der foregår en omfattende kræftforskning.

Resultatet af disse undersøgelser er først klar senere på året. Undersøgelsen på Hjertecentret på Rigshospitalet, som er længst fremme, er heller ikke helt i mål.

Som vurderingen er nu, kommer der dog næppe flere politianmeldelser i dén sag. Men det kan ikke udelukkes, at der vil blive lagt op til tjenstlige advarsler og krav om tilbage­betaling af penge fra nogle læger, erfarer Berlingske.

Lægeforeningen retter en skarp kritik mod de læger, som ser ud til at have misbrugt forskningsmidler. Formand Mads Koch Hansen peger dog på, at der falder et ansvar tilbage på de ledelser, som har skullet administrere området:

»Det er grimt at se på. Forskningsmidler skal bruges til at frembringe ny viden. De skal ikke bruges til gaver til ægtefæller, middage og alt muligt andet. Det hér kan ingen holde til - hverken lægerne, regionerne eller hospitalsledelserne. Derfor sætter jeg nu min lid til, at man får ryddet op, og at der kommer helt anderledes styr på tingene - ikke mindst i Region Hovedstaden.«