Men net-butikkerne vil heller ikke konkurrere på priserne.

Det er ellers gået stærkt for de nye net-supermarkeder. Siden ISO for over to år siden gik på nettet med en butik, er endnu flere supermarkeder kommet med.

Der findes i dag otte hjemmesider, hvor man kan klikke sig ind og købe dagligvarer. De otte sider dækker en meget stor del af Danmark.

Og når Favør om 14 dage kobler yderligere 18 butikker til de 22 butikker, der allerede nu er med i denne kædes netsatsning, vil stort set hele landet kunne sidde hjemme ved PCen og købe hakket oksekød og bleer.

Det er blot en dyr fornøjelse. I flere forretninger er ugens tilbud ikke med i net-supermarkedet, og udvalget er ikke så stort i alle butikkerne. Og på kød er det svært at finde de gode tilbud, når du ikke længere kan pløje køledisken igennem for billige varer. Priserne på kød svinger dog også meget i net-supermarkederne. Det kan skyldes kvalitetsforskelle, der er svære at vurdere på en PC-skærm.

"Priserne betyder ikke så meget for vores kunder. De handler på nettet, fordi det er så nemt. De sparer tid. De vil gerne betale de ekstra penge, det koster at kunne spare tiden i køen foran kasseapparatet i supermarkedet," siger Kim Klaris, der er IT-projektleder hos Favør.

Den eneste måde, net-kunderne kan spare penge på, er at købe tilstrækkelig stort ind, så de undgår at betale paknings- og leveringsgebyret så ofte. Og det gør de fleste kunder da også, fortæller Kim Klaris.

"Kunderne køber typisk for 700-800 kroner. Det ser ud, som om de samler tingene og køber de tunge ting, som de ikke har tid til at købe selv. Det er ofte nye kunder, der ikke har handlet hos os før. Vi kan se, at de ofte handler om aftenen eller om formiddagen," siger han.

Selv om net-supermarkederne tiltrækker de travle familier, der ikke er så prisbevidste, er det endnu ikke noget, der bliver tjent guld på hos dagligvarekæderne. De holder alle kortene tæt ind til kroppen om resultatet af deres net-satsninger.

Men de lægger ikke skjul på, at salget via nettet ikke er så stort endnu.

"Lige nu er det ikke så mange, der handler via nettet, men vi tror meget på det. Vi tror, at det gælder om at være med fra starten og lære lidt, inden det slår rigtig igennem," siger Kim Klaris fra Favør.

Helt samme tro på konceptet har forskningsleder fra Handelshøjskolen Mogens Kühn Pedersen dog ikke. Han ser ingen tegn på, at dagligvarehandel på nettet vil blive billigere, og han skønner, at folk ikke vil betale de ekstra kroner for deres dagligvarer.

"Jeg tror ikke, at det her vil brede sig. Leveringen er for dyr og besværlig. Det kan godt være, at en lille gruppe vil benytte sig af det, men jeg tror, at folk stadig selv vil købe deres mælk," siger Mogens Kühn Pedersen.

Det er mere de varegrupper, der enten slet ikke kræver levering, eller varer, der kan leveres lettere end dagligvarer, der er fremtiden på nettet. Og så er det varer, hvor det kræver informationer for at kunne købe det rigtige - f.eks bil eller hus. Her kan man bruge nettet til at samle de mange informationer, det kræver," siger han.

Han mener, at helt specielle fødevarer kan have en fremtid på nettet.

"Specialbutikkerne kan godt dukke op igen. Med nettet er der jo mulighed for at nå ud til et meget bredt kundegrundlag. Derfor kan man med fordel sælge de varer, som kun få køber, via nettet. Varer som er så specielle, at man måske ikke kan få dem i supermarkdet eller andre butikker - f.eks. krydderier," siger Mogens Kühn Pedersen.