Roma-profilen Gervinho fik sin jul ødelagt, da han fandt ud af, at der havde været indbrud i hans hjem i Italien, mens han selv var nede at besøge familien i Elfenbenskysten.

Ifølge La Gazetta Dello Sport blev indbrudstyvene fristet til at bryde ind i den tidligere Arsenal-spillers hjem, efter han slog et billede op på Twitter, der viste, at han var på vej til sit hjemland.

Der skulle eftersigende være blevet stjålet for hundredtusinde vis af kroner i form af smykker og ure, og indbrudstyvene er endnu på fri fod.

Det skulle eftersigende være Gervinhos bror, der opdagede indbruddet og meldte det til politiet. Den uheldige fodboldspiller vender først tilbage på tirsdag, og først her kan man fastslå det fulde omgang af de stjålne varer.

Gervinho er ikke den eneste Roma-spiller, der har været uheldig med indbrud henover julen. Radja Nainggolan havde således haft indbrud i sin bil, der stod parkeret i Fiumicino Lufthavn i Rom, mens han selv var i London