Nok kan jeg stadig finde unøjagtigheder og direkte fejl i Borgen, som jeg kan blive gnaven over, men dette afsnit gjorde det overordentligt svært for mig. ’Plant et træ’ var et knaldgodt afsnit med nogle fænomenale referencer til den virkelige verden.

Og for første gang i serien ramte de menneskelige historier relevansen i forhold til den bærende fortælling om det politiske. Endelig. Og jubi!

Lad mig starte med det vigtigste: Det er helt vildt hårdt at være barn af en politiker. Jeg har kendt mange af dem. De er fantastiske, de får en opleveren, men de betaler også en høj pris for fars eller mors ambitioner.

Desværre er det helt realistisk at et barn får en seddel i tasken med teksten ’din far er en løgner’. Eller det, der er værre. Folk, der inddrager børn i politiske uenigheder på den måde, skulle skamme sig.

Tag så det aktuelle. Ikke nok med at episoden starter med lancering af en pakke, der betyder, at folk skal arbejde mere og længere. Vestager kunne ikke have skrevet det bedre selv.

Borgen rammer også lige ned i hjertekulen af det skisma, SF befinder sig i: Prisen for at sidde i regering er måske for høj, for som Amir siger: ’Hvad nytter det at sidde i regering, når vi ikke får gennemført vores politik?’, hvorefter han brokker sig over, at der bliver ført liberal politik.

I aften flettede Borgen en reference til Villy Søvndals benzinslugende Rover, der i serien bliver til Amirs Cadillac, fint ind.

Nuvel, krisen er overdrevet i forhold til den lille krise, som Søvndal løste ved at udskifte Rover med Panda – og sidenhen den hidtil mest benzinslugende af hans køretøjer, nemlig en ministerbil.

Og så er der noget med det ’positive signal’ med en ung kvindelig pressechef for de liberale, der starter på 55.000 kr. om måneden, der virker underligt bekendt, hvis jeg tænker tilbage på den dag i marts 2005, hvor jeg cyklede hjem med min Fjälräv på ryggen og tænkte: Hold da kæft mand, jeg er pressechef for Danmarks største parti.

Siden har jeg desværre også tænkt som Kasper, at intet var vigtigere end mit arbejde. Usundt, men sandt.

Men kære Kasper. Du kan ikke smide træet ud. En kvik journalist vil elske at skrive i en søndagshistorie, at ’Fælles Fremtid’-træet er gået ud. Hyr en gartner nu!

TV-DRAMA, Borgen, afsnit 15. Dommen: Knaldgodt afsnit, tæt på virkeligheden.